Luk

Sabbi om OB-debut: Jeg blev for doven

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

OB - FC København 3-2
Superligaen Grundspil
10' 1-0 Jens Jakob Thomasen
17' 2-0 Issam Jebali
45' 3-0 Issam Jebali
61' 3-1 Kamil Wilczek
70' 3-2 Kamil Wilczek

Emmanuel Sabbi siger til Fyens, at han var godt tilfreds med sin OB-debut, men han blev for doven og mistede for mange bolde i anden halvleg, vurderer han.

Emmanuel Sabbi fik debut for OB, der søndag slog FC København med 3-2 efter en især forrygende første halvleg.

Den tidligere Hobro-spiller mener, at han gjorde nogenlunde figur i kampen, siger han til Fyens Stiftstidende.

- Jeg synes, jeg spillede okay. Jeg kom ned bagved, så meget jeg kunne. Vi bevarede presset, som træneren ville have at vi skulle. Jeg gjorde det fint frem og tilbage i banen, men jeg føler, at jeg skulle have scoret, siger Sabbi til fyens.dk.

Sabbi blev taget ud efter en time, og det var der en god grund til.

- Jeg begyndte at blive doven og miste for mange bolde. Det er selvfølgelig ikke accectabelt. Han (Jakob Michelsen, red.) tog mig ud, og fortalte mig det, så det er helt fair, siger Sabbi til fyens.dk.

Sabbi kom til OB fra Hobro denne sommer.

OB's sæsonkortsalg er i fuld gang. Du sikrer dig dit kort her.


Af Sara Margren
Torsdag 24. september