Luk

Sabella roser Palacio-indhop

| VM | 1 kommentar

Alejandro Sabella er godt tilfreds med Rodrigo Palacio, som den argentinske landstræner mener gjorde en afgørende forskel i kampen mod Schweiz.

Argentina havde det meste af spillet i gårsdagens ottendedelsfinale mod Schweiz, men sydamerikanerne havde svært ved at lukke op for den kompakte, schweiziske defensiv.

Blot få øjeblikket for den forlængede spilletid udløb, lykkedes det Angel Di Maria at prikke bolden i nettet og sende Argentina i kvartfinalen.

Den argentinske landstræner mener især, at det skyldes indskiftningen et kvarter før slutningen på de 90 minutter, hvor Rodrigo Palacio kom på banen i stedet for Ezequil Lavezzi.

- Holdet spillede en god kamp og fyldte godt på banen. Det afgørende moment i spillet kom via Rodrigo Palacio, som formåede at lægge pres på midtbanen. Det hjalp os med at skabe scoringen, siger Sabella ifølge Football Italia.

1-0-sejren betyder, at Argentina er klar til kvartfinalen, hvor Belgien venter.


Af Niels O. Thinesen

1 kommentar

Murat 23:37          
Er normalt ik vild med Palacio, men synes han har fortjent chancen efter at have set hvor elendig Hiquian har været. Sabella burde gør som Belgien gjorde med Lukaku.
Lørdag 21. september
Fredag 20. september