Luk

Sadio Mané kom i Klub 100: Har drømt om det

| Premier League | 3 kommentarer

Infoboks

AC Milan - Liverpool
Champions League gruppe B (07/12)
Oddset 1,97 4,00 3,30
bet365 2,00 4,00 3,30

Sadio Mané scorede lørdag sit mål nummer 100 i Premier League, og senegaleseren var stolt over sin bedrift, da han har drømt om at score mange mål i den engelske liga.

Liverpool var klasser bedre, da de satte Watford godt og grundigt på plads og vandt med hele 5-0 i lørdagens Premier League-opgør.

Her var der flere af Liverpool-spillerene, som imponerede stort i et opgør, hvor Sadio Mané åbnede ballet med scoringen til 1-0 efter kun otte minutter, og det var en historisk en af slagsen.

Mané står nemlig nu noteret for hele 100 mål i Premier League, og det er noget, som han har drømt om, siden han skiftede til den engelske liga tilbage i 2014.

- Helt ærligt, da jeg kom til Premier League, var det min drøm at score så mange mål som muligt og især at vinde trofæer. Så i dag er jeg meget glad og stolt over at score 100 mål. Forhåbentlig kommer der flere mål og trofæer, udtaler Sadio Mané til klubbens hjemmeside.

29-årige Sadio Mané formåede at score 21 mål i 67 kampe for Southampton, mens han i Liverpool-trøjen står noteret for 79 scoringer i 170 Premier League-kampe.

I denne sæson har Liverpools senegaleser scoret fem mål i otte kampe.


Af Raymund Nelausen
Mandag 6. december