Luk

Saints-boss om Jannik V: Et perfekt eksempel

| Premier League | 1 kommentar

Infoboks

Aston Villa - Southampton
Premier League (01/11)
Oddset 2,40 3,65 2,80
bet365 2,30 3,60 2,90

Southampton-manager Ralph Hasenhüttl er meget tilfreds med Jannik Vestergaards udvikling, og derfor bliver han ved at få chancen.

28-årige Jannik Vestergaard har spillet de seneste to Premier League-kampe fra start for Southampton, og de chancer bliver han ved at få lige nu.

Det siger Saints-manager Ralph Hasenhüttl, der ellers ikke har været synderligt gavmild med spilletiden til Vestergaard tidligere.

- Jeg synes, Jannik er et perfekt eksempel på en spiller, der er gået igennem nogle svære tider her, men aldrig er stoppet med at forbedre sit spil, siger Hasenhüttl ifølge Daily Echo og fortsætter:

- Han har det rette mindset for tiden. Han er meget fokuseret på sine præstationer, bliver mere og mere accepteret på holdet, og på grund af den måde han spiller med bolden, er han fantastisk.

- Vi spiller er smule mere fodbold nu, og det er noget, der passer ham bedre, end det spil, vi spillede tidligere. Det hjælper ham med at finde sig til rette på banen.

- Hans samlede pakke bliver bedre, og det er en af årsagerne til, at han får chancen for at spille i øjeblikket.

Vestergaard har været i Southampton siden 2018.


Af Jonas Dalgård
Mandag 26. oktober