Luk

Saksesparksmål og rødt kort i Gladbach-sejr

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Wolfsburg - Mönchengladbach 1-3
Bundesliga
5' 0-1 Breel Embolo
7' 0-2 Jonas Hofmann
25' 1-2 Luca Waldschmidt
76' 1-2 Maxence Lacroix
78' 1-2 Lars Stindl
90' 1-3 Joseph Scally

To mål indenfor kampens første syv minutter, et brændt straffespark og et rødt kort var bare nogle af højdepunkterne fra Gladbachs 2-1-udesejr over Wolfsburg. 

I Bundesligaen skulle Wolfsburg forsøge at holde sig til i kampen om de europæiske pladser, da Gladbach kom forbi Volkswagen Arena.

Og der var smæk for skillingen fra første fløjt i opgøret mellem Mark Van Bommel og Adi Hutters tropper.

Der var bare spillet fem minutter, da udeholdet Breel Embolo kunne gøre det til 1-0 for gæsterne på akrobatisk vis.

Et hjørnespark endte i udkanten af feltet hos Denis Zakaria, som studsede bolden ind i det lille felt, hvor Embolo kom øverst og saksesparkede bolden i mål.

Det gav øjensynligt udeholdet blod på tanden, for bare to minutter senere var den gal igen.

Denne gang kunne Jonas Hofmann tage æren for scoringen, med Breel Embolo i oplæggerens rolle.

Embolo fightede sig til bolden efter duel med to spillere ved midterlinjen, og han kunne slå en velplaceret høj aflevering til Jonas Hofmann, som nemt udplacerede en satsende Koen Casteels, som slet ikke kom ordentligt ud af sit mål.

Efter de to tidligere scoringer overlod Gladbach forståeligt noget af initiativet til Wolfsburg.

Derfor var det ikke overraskende, at Wolfsburg efter 26. minutter kunne reducere til 1-2.

Luca Waldschmidt tegnede sig for scoringen, da han samlede en ripost op i det lille felt, og satte bolden ind uden chance for Yann Sommer.

Alligevel var det stadig Gladbach der genvandt overtaget i resten af halvlegen, men det udmøntede sig ikke i scoringer for gæsterne.

Det betød en fortjent pausestilling på 1-2 i en yderst underholdende kamp.

To røde kort - ét annulleret

Anden halvleg forløb meget i stil med første, med et tydeligt spilovertag til gæsterne.

Deniz Zakaria var tæt på at tage en tur gennem feltet og bringe Mönchengladbach yderligere foran i det 69. minut, men han blev tacklet i sidste øjeblik.

Seks minutter senere kom der en kampafgørende sekvens, som gjorde tingene rigtig svære for Wolfsburg.

Maxence Lacroix, som mindre end ti minutter forinden havde indkasseret sin første advarsel, nedlagde Embolo i feltet uden at ramme bolden, og dommeren fløjtede korrekt for straffe.

Det betød også, at Lacroix modtog sin anden advarsel, og blev udvist.

Lars Stindl gik til bolden for at eksekvere straffesparket, men det var en forfærdelig afslutning, som Koen Casteels nemt kunne redde.

Det så dog ud til at blive endnu værre for Wolfsburg, som blev vist endnu et rødt kort med knap ti minutter igen.

Og det lignede da også, at Jerome Roussillon nedlagde Jonas Hofmann på voldsom vis, men VAR-gennemsynet viste, at Roussillon prikkede til bolden, og udvisningen blev korrekt annulleret.

Helt til slut var det tæt på, at Patrick Hermann kunne lukke opgøret, men trods han fik meget plads til sin afslutning, parerede Koen Casteels afslutningen.

I kampens tillægstid bed Wolfsburgs ti mand alligevel lidt fra sig, og med lidt held kunne Luca Waldschmidt have udlignet for sit hold, hvis ikke Yann Sommer var hurtigt nede og redde.

I stedet var det Gladbach, som i kampens døende sekunder kunne udnytte spilovertaget fra de trætte værter, hvor amerikanske Joe Scally kunne score sit første mål for klubben.

Dermed blev det en fortjent sejr til gæsterne i en underholdende kamp, som bringer Gladbach op på en ottendeplads.


Af Cillian Murphy
Onsdag 1. december
Tirsdag 30. november
Jammerbugt-spillerne har fået udbetalt løn
11:25
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:21
#MeToo
11:21
Troyes fordømmer racistiske OM-kommentarer
11:20
Tidligere FCK- og BIF-talent må forlade Norge
11:17
Esbjerg fB - Hovsa!
11:16
Hannover i krise: Træneren får sparket
11:15
Newcastle-chef tror stålfast på overlevelse
11:14
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:14
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:12
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:10
Pep før hård december: Vi er i en nødsituation
11:10
VM-arrangør fastslår: Qatar er et tolerant land
11:09
#MeToo
11:09
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:08
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:07
VM-arrangør fastslår: Qatar er et tolerant land
11:06
Agger til bold.dk: De største ville have mig
11:06
Alex Nørlund og co. snupper træner i Vejle
11:05
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:00
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
11:00
Har fået nok: Seriespiller forlader kaos
10:57
Tuchel presser AC: Nu skal han skrive under
10:53
Newcastle-chef tror stålfast på overlevelse
10:53
Newcastle-chef tror stålfast på overlevelse
10:52