Luk

Sala-missil sikrede Spezia sejren over Torino

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Spezia - Torino 1-0
Serie A
58' 1-0 Jacopo Sala

Opgøret mellem Spezia og Torino var længe en langsommelig affære, men et flot langskud fra Jacopo Sala sikrede en sejr til værterne fra kystbyen, som havde Magnus Warming på bænken hele kampen.

I Serie A skulle Spezia hjemme forsøge at sikre sig livsvigtige point i bunden af tabellen, da Torino kom på besøg.

Hjemmeholdet sad på det meste af boldbesiddelsen i den første del af kampen, men det var gæsterne med danske Magnus Warming på bænken, der kom til chancer.

Først var brasilianske Bremer tæt på at score, men hans indsats mundede ud i et skud på overliggeren, og kort efter var der yderligere drama.

Der var kraftige appeller for et straffespark til Torino, men efter et VAR-gennemsyn var der ikke noget at komme efter.

Den sidste del af første halvleg var Spezia i spilovertag dog uden at spille sig helt til store chancer, og det betød en pausestilling på 0-0.

Kanonkugle sendte Spezia på sejrskurs

Kampens tempo i anden halvleg lignede meget det i første, og det var en affære der blev udspillet på midten af banen.

Det ændrede sig imidlertid efter en times spil, da Spezia kom på 1-0.

Jacopo Sala bragte hjemmeholdet i front med en mageløs afslutning fra kanten af feltet, der sad helt ude ved venstre stolpe, hvor den hårde afslutning dykkede i nettet.

Et glimrende mål, som tydeligvis gav stor forløsning for hjemmeholdets fans, og samtidig skubbede initiativet for resten af kampen over til Torino.

Gæsterne forsøgte at blive farlige, men kom ikke til de store chancer, og det gav ikke flere mål i kampen, som endte 1-0.

Sejren betyder, at Spezia for en stund rykker ud af nedrykningszonen og op på en 15. plads med 11 point, mens indtager 13. pladsen med 14 point.


Af Cillian Murphy
Tirsdag 18. januar
Mandag 17. januar