Luk

Salzburg-træner jubler: Alle elsker Håland

| Champions League | 7 kommentarer

Salzburg-træner Jesse Marsch hylder sit hold og hattrick-helten Erling Håland efter 6-2-sejren over Genk. 

Salzburg smadrede Genk med 6-2 i Champions League tirsdag aften, og særligt før pausen strålede værterne og den 19-årige norske angriber Erling Håland. 

Håland blev den første Champions League-debutant nogensinde til at score hattrick  i en første halvleg, og den yngste nogensinde til at score hattrick i første halvleg. 

Salzburg-træner Jesse Marsch hylder både holdet og Håland, der har lavet utrolige 17 mål i 9 kampe i denne sæson. 

- Det var enestående. Ved 3-1-reduceringen kunne man et kort øjeblik komme i tvivl, men så scorede vi to gange på fem minutter.

- Erling er bare en god dreng og et godt menneske. Alle på holdet elsker ham, og han har altid et smil på læben. Vi har meget sjov med ham, siger Marsch ifølge klubbens Twitter og tilføjer: 

- Det var en fantastisk dag for hele klubben, men vi kan spille endnu bedre. I morgen træner vi videre.

Salzburg møder Liverpool og Napoli i sine næste kampe i gruppen. 


Af Mikael Blond

7 kommentarer

liquiddk 23:59          
Han er sgu vild nok... Glæder mig til at se ham på et højere niveau!!
Nandeyanen 01:11          
Officielt hedder han Haaland. Det vagte lidt opsigt i Norge da han skiftede navn for at brande sig selv bedre. Så han bruger også Haaland på Norges trøje og de Norske aviser skriver også Haaland.

Hans far hedder dog Håland og var tidligere landsholdspiller. Men man skal huske på at det oprindelige navn er Haaland. Å kom først i brug i 1947 og så var der få der ændrede sit navn. Man ser fx flere med gaard i stedet for gård i efternavnet.
Tioman 06:17          
Liguiddk# Er der virkelig højere niveauer end Champions League?? Er der noget vi har misset i farten?
Hardcore_krabbe 06:31          
Tioman: nu er ingen af de 2 holds absolute tophold i Europa og heller ikke i en af de 5 store ligaer - nok det som menes... denne kamp ville lige så vel kunne spilles i Europa League istedet
Cerezo 06:52          
@Nandeyanen: Er det Alf-Inges søn? Ham husker man jo fra tiden i bl.a. Forest og Leeds samt ikke mindst den berømte episode med Roy Keane, som denne omtaler i sin selvbiografi.
Philly 08:08          
@Nandeyanen: Er det Alf-Inges søn? Ham husker man jo fra tiden i bl.a. Forest og Leeds samt ikke mindst den berømte episode med Roy Keane, som denne omtaler i sin selvbiografi.
Det er det nemlig.
Batistuta4ever 12:06          
Jeg håber unge Håland får en mulighed for at spille mod keanes hold en dag. Og fejre scoringer foran ham med et billed af sin far!
Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober