Luk

Salzburg vandt med tenniscifre i Nissen-debut

| Bundesliga | 0 kommentarer

Rasmus Nissen fik lørdag sin officielle debut for Salzburg, der på udebane vandt hele 6-0 over St. Pölten.

For knap en måned siden skiftede den tidligere FC Midtjylland-spiller Rasmus Nissen fra Ajax til østrigske Salzburg.

Efter at have siddet på bænken i sæsonens første tre ligakampe var den danske højreback lørdag i startopstillingen i udekampen mod bundholdet St. Pölten.

Gæsterne fra Salzburg satte sig hurtigt på kampen, men kampens første scoring lod vente på sig.

Den faldt efter en halv times, hvor den 19-årige nordmand Erling Haland sendte Salzburg i front.

Herefter kiggede gæsterne sig ikke tilbage, og otte minutter senere blev det 2-0 på mål af Hee-Chan Hwang.

Fem minutter inde i anden halvleg noterede Erling Haland sig for sit andet mål i kampen, og det satte gang i et par gyldne Salzburg-minutter.

Efter 53 minutter blev det 4-0 takket være Takumi Minamino, og to minutter efter det gjorde Andreas Ulmer det til 5-0.

St. Pölten blev kort efter reduceret til ti mand, da Daniel Schutz fik direkte rødt kort.

6-0 blev det 20 minutter før tid, da netop indskiftede Sekou Koita var på pletten.

Grimmere blev det ikke for hjemmeholdet, men Rasmus Nissen kan glæde sig over en glimrende debut, der endte med en knusende sikker 6-0-sejr.

Dermed topper Salzburg fortsat den østrigske liga med maksimumpoint efter fire kampe.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 18. januar
Mandag 17. januar