LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Sampdoria hentede point i niende tillægsminut

| Serie A | 3 kommentarer
Highlights: Frankfurt og Rønnow med fuld EL-plade efter comeback-sejr mod Lazio og Durmisi
Sampdoria hentede point i niende tillægsminut
Foto: Getty Images

Infoboks

Lazio - Sampdoria 2-2
Serie A
21' 0-1 Fabio Quagliarella
79' 1-1 Francesco Acerbi
90' 1-1 Bartosz Bereszynski
90' 2-1 Ciro Immobile
90' 2-2 Riccardo Saponara
Lørdagens Serie A-opgør mellem Lazio og Sampdoria med Joachim Andersen fik en fuldstændig vanvittig afslutning, hvor Sampdoria gjorde det til slutresultatet 2-2 i niende minuts overtid.

Sampdoria stod lørdag aften over for en svær udekamp mod Lazio, men hvis det skulle blive til tre point, kunne Joachim Andersen og co. rykke forbi fire hold til en sjetteplads.

Den danske midtstopper var atter at finde i Sampdorias startformation, mens landsmanden Riza Durmisi tog plads på Lazios bænk.

Efter et kvarter spils troede Ciro Immobile, at han havde bragt Lazio foran, men scoringen blev underkendt for offside.

Godt fem minutter senere dukkede Fabio Quagliarella op bagerst i feltet og sparkede Sampdoria på 1-0.

Immobile fik endnu en stor chance i første halvleg, men Emil Audero i Sampdoria-målet diskede op med en flot redning og sikrede, at gæsterne kunne gå til pause med en 1-0-føring.

I anden halvleg fortsatte Lazio med at presse på, og Marco Parolo var tæt på at bringe balance i regnskabet, men afslutningen sneg sig tæt forbi den ene opstander.

Det så længe ud til, at Joachim Anderen og co. skulle hente fuld gevinst, men med ti minutter igen fik Francesco Acerbi udlignet til 1-1 efter et hjørnespark, og så var der lagt op til en spændende afslutning.

Det lignede længe en pointdeling, men i kampens overtid fik Lazio tilkendt et straffespark. Ciro Immobile eksekverede og bragte Lazio foran 2-1 i sjette tillægsminut.

I sidste ende skulle det dog ende med et point til hver. I niende tillægsminut karatesparkede Riccardo Saponara nemlig 2-2-målet i kassen. Fuldstændig vanvittig afslutning på opgøret.

Dermed er Sampdoria på ottendepladsen i Serie A, mens Lazio fortsat er nummer fem.


Af Martin Schmidt
Onsdag 24. april
Tirsdag 23. april