Luk

Sampdoria og Genoa delte i danskeropgør

| Serie A | 2 kommentarer

Infoboks

Sampdoria - Genoa 1-1
Serie A
23' 1-0 Jakub Jankto
28' 1-1 Gianluca Scamacca

Mikkel Damsgaard startede inde for Sampdoria, der spillede 1-1 med Genoa, hvis danske midtbanemand Lukas Lerager lagde op til gæsternes mål.

Mikkel Damsgaard startede nok engang inde for Sampdoria, der søndag aften byd op til dans mod Genoa, som havde Lukas Lerager med fra start.

Efter 23 minutter kunne den tidligere FC Nordsjælland-spiller juble sammen med sine holdkammerater, da Jakub Jankto hamrede bolden i netmaskerne fra kanten af feltet med et kraftfuldt spark med venstrebenet. 1-0 til Sampdoria.

Fem minutter senere var det udeholdets tur til at juble. Gianluca Scamacca fik bolden headet i dybden af Lukas Lerager, og fra en skarp vinkel sparkede den unge italiener bolden i kassen.

Det blev ikke til flere mål i første halvleg, og så kunne de to danskere gå i omklædningsrummene med deres holdkammerater til stillingen 1-1 i første halvleg.

Anden halvleg udviklede sig anderledes målfattigt, og begge mandskaber havde problemer med at skabe store chancer.

Kampen skulle 72 minutter ind i opgøret, før anden halvlegs største chance tilfaldt Sampdorias Balde Keita, der sendte bolden på stolpen.

Tættere på kom Sampdoria ikke, og det kunne heller ikke siges om Genoa, og derfor gik de to mandskaber fra banen til en slutstilling på 1-1.


Af Lasse Rene
Lørdag 23. januar
Fredag 22. januar