Luk

Sampdoria: Regnede meget med Damsgaard

| Serie A | 2 kommentarer

Infoboks

Spezia - Sampdoria
Serie A (23/01)
Oddset 2,80 3,15 2,60
bet365 2,80 3,30 2,55

Sampdorias sportsdirektør, Daniele Faggiano, fortæller, at Mikkel Damsgaards fravær har stor betydning i klubben. I sommer byggede man et hold, der regnede med danskeren.

I mandags kom det frem, at Mikkel Damsgaard har været indlagt i Italien efter høj feber som følge af hans knæproblemer.

Onsdag er Damsgaard så blevet udskrevet fra hospitalet i Genova, hvor hans tilstand i de kommende dage skal evalueres.

Af den grund er Damsgaard heller ikke udtaget til det danske landshold i denne ombæring, hvilket Kasper Hjulmand tirsdag på pressemødet for landsholdsudtagelsen forklarede kom til at forandre tingene.

Det samme har Damsgaards italienske klub Sampdoria også oplevet i den seneste tid, hvor man har måttet undvære danskeren.

Deres sportsdirektør, Daniele Faggiano, fortæller nemlig, at man havde store forventninger til Damsgaard, da man i sommer sammensatte Sampdoria-holdet.

- Holdet, der blev bygget op i sommer, regnede så meget med Mikkel Damsgaard, som har været væk i næsten en måned. Og hans alternativ Mohamed Ihattaren er ikke længere muligt, sagde Faggiano til det italienske medie Il Secolo XIX.

- Mikkels fravær har haft indvirkning, fordi det involverede taktiske omjusteringer. Hertil har Manolo Gabbiadini og Valerio Verre også været skadet.

Sampdoria ligger nummer 15 i Serie A efter 11 kampe denne sæson med et enkelt point ned til stregen.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Onsdag 19. januar
Tirsdag 18. januar