Luk

Santos klar til brasiliansk Libertadores-finale

| Copa Libertadores | 0 kommentarer

Infoboks

Santos - Boca Juniors 3-0
Copa Libertadores slutspil
16' 1-0 Diego Pituca
49' 2-0 Yeferson Soteldo
51' 3-0 Lucas Braga
56' 3-0 Frank Fabra

Brasilianske Santos slog natten til torsdag dansk tid Boca Juniors med 3-0 og er dermed klar til Copa Libertadores-finalen mod Palmeiras. 

Den sydamerikanske pendant til Champions League nærmer sig sin afslutning.

Natten til torsdag tog brasilianske Santos sig af den anden finaleplads, da de slog argentinske Boca Juniors med 3-0 på hjemmebane. 

Derfor går de videre samlet set med samme cifre, da det første opgør mellem de to mandskaber endte 0-0. 

Kampen startede tæt på ideelt for brasilianerne, der bragte sig foran efter 16 minutter på mål af Pituca. 

Den føring holdt frem til fem minutter inde i anden halvleg, hvor Santos dræbte opgøret med to scoringer på to minutter af Julio Martinez og Lucas Braga. 

I det 56. minut blev Boca Juniors tilmed reduceret til ti mand, da Frank Fabra så direkte rødt, og så gik opgaven fra svær til tæt på umulig for det argentinske storhold, der da heller aldrig kom i nærheden af et comeback. 

I finalen venter nu landsmændene Palmeiras, der natten til onsdag spillede sig i finalen mod argentinske River Plate. 

Palmeiras tabte godt nok 0-2 på hjemmebane, men går samlet videre, da de vandt første opgør med 3-0. 

Finalen bliver spillet den 30. januar på mytiske Maracana, hvor det bliver den første rene brasilianske finale siden 2006. 


Af Andreas Roesen
Fredag 22. oktober
Torsdag 21. oktober