Luk

Sarkastisk Tuchel raser: Vi er bare heldige

| Liga Cup | 0 kommentarer

Infoboks

Atalanta - PSG
Champions League Slutspil (12/08)
bet365 3,40 3,75 2,00
Oddset 3,30 3,90 2,05
YouBet 3,45 4,00 2,05

Thomas Tuchel var rasende over den kritik hans mandskab fik efter finalesejren mod Lyon i Coupe de la Ligue, hvor en journalist mente, at PSG var for uskarpe.

PSG har genstartet deres sæson ved at vinde Coupe de France og Coupe de la Ligue over henholdsvis Saint Etienne og Lyon.

Her har de franske mestre blot scoret én gang i åbent spil, da Neymar sikrede en 1-0-sejr i Coupe de France, mens at sejren i Coupe de la Ligue blev sikret efter straffesparkskonkurrence, da de 120 minutter var endt 0-0. 

Det fik en journalist til at sætte spørgsmålstegn ved PSG's skarphed på det efterfølgende pressemøde, hvilket bestemt ikke huede cheftræner Thomas Tuchel. 

- Ja, vi er stadig heldige. Skriv det. Det er det eneste, vi er heldige. Sådan er det bare. Vi har ingen kvalitet, vi er bare heldige, lød det sarkastisk fra Tuchel.

- I ser altid efter noget negativt. Der kan være 99 positive ting, men nej, vi skal kigge på den 100. ting, som er negativ. 

- Kan du huske resultatet af Liverpool mod Barcelona i Barcelona (red. Barcelona vandt 3-0)? Hvordan de spillede der og stadig vandt Champions League. Find et hold der scorer fire eller fem mål hver gang. Det er ikke muligt. 

Franskmændenes næste officielle kamp er den 12. august, hvor de møder Atalanta i kvartfinalen af Champions League. 


Af Andreas Roesen
Søndag 9. august