Luk

Sassuolo hænger på i ECL-kampen med sejr

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Parma - Sassuolo 1-3
Serie A
25' 0-1 Manuel Locatelli
32' 1-1 Bruno Alves
62' 1-2 Gregoire Defrel
69' 1-3 Jeremie Boga

Sassuolo slog søndag allerede nedrykkede Parma med 3-1 og holder sig dermed inde i kampen om kvalifikation til Conference League.

Der skulle en sejr til, hvis Serie A-darlingen Sassuolo skulle holde liv i håbet om europæisk fodbold i næste sæson.

Roma på syvendepladsen, der giver adgang til Conference League, var således gået fem point for Sassuolo med en sejr over Lazio lørdag og Sassuolo kunne søndag maks opnå seks point i de sidste to runder.

Andreas Cornelius var med fra start for Parma, men han og holdkammeraterne fik en ærgerlig start på kampen, da man efter 25 minutter kom bagud. Manuel Locatelli omsatte nemlig et straffespark til 1-0 til Sassuolo.

Parma formåede dog at svare hurtigt igen, da Bruno Alves kom først på et indlæg og bragede udligningen i mål, og den stilling holdt til pausen.

Sassuolo skabte masser i anden halvleg, og det blev kosteligt for Parma, som indkasserede i det 62. minut, da Gregoire Defrel kom på tavlen og gjorde det til 2-1.

Det blev til 3-1 i det 70. minut, da Jeremie Boga sendte bolden i nettaget, og så kunne Sassuolo køre sejren hjem, til trods for at Parma skabte godt med mulighede til sidst.

Dermed er Sassuolo nummer otte med to point op til Roma på syvendepladsen.


Af Jonas Dalgård
Søndag 20. juni