Luk

Sassuolo-veteran sikrede sejren mod oprykker

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Sassuolo - Crotone 4-1
Serie A
19' 1-0 Domenico Berardi
49' 1-1 Simy
58' 2-1 Francesco Caputo
85' 3-1 Francesco Caputo
90' 4-1 Manuel Locatelli

33-årige Francesco Caputo var i hopla, da Sassuolo fortsatte deres flotte Serie A-stime.

Sassuolo er kommet fornuftigt fra start i denne sæsons udgave af Serie A.

De to første kampe har kastet fire point af sig, og med lørdagens sejr over Crotone kan de kan kalde sig tophold i Serie A for en kort bemærkning.

Det holdt dog ikke let i opgøret mod oprykkerne.

Domenico Berardi satte planmæssigt føringsmålet ind efter knap tyve minutter, da en flad afslutning blev rettet af og sneg sig i oprykkernes mål.

Der skulle hul på anden halvleg, før næste scoring skulle falde.

Fem minutter inde i den eksekverede Simy fra straffesparkspletten og hjalp Crotone på vej mod deres første point i sæsonen.

Herfra tog Sassuolos rutinerede målræv Francesco Caputo tyren ved hornene.

Først scorede han på et nyt straffespark, da kampen var knap en time gammel. Det lignede også en ny scoring bare et par minutter efter for Caputo, men han blev vinket for offside.

Fem minutter før tid blev Caputo dobbelt målscorer, inden Manuel Locatelli satte kampens punktum til 4-1.


Af Christian Ambæk
Fredag 4. december
Torsdag 3. december