LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Saudi Arabien fortsatte god Asian Cup-start

| Landshold | 0 kommentarer
Saudi Arabien fortsatte god Asian Cup-start
Foto: Getty Images
Saudi Arabien tog deres anden sejr ud af lige så mange mulige i Asian Cups gruppe E, da de lørdag vandt med 2-0 over Libanon.

Saudi Arabien havde ikke meget succes ved sidste sommers VM-slutrunde i Rusland, hvor de fik klø af både Uruguay og værterne selv.
 
I Asian Cup er modstanden dog noget mere medgørlig, hvilket Saudi Arabien skulle bevise ved at tage en sejr over Libanon.
 
Saudierne fik en fantastisk start på opgøret, da Fahad Al Muwallad fik scoret til 1-0 efter bare 12 minutter.
 
Og i anden halvleg skulle de grønklædte saudiere score yderligere, da Hussein Al Moghawi efter 67 minutter nettede til 2-0, hvilket samtidig skulle blive slutresultatet på kampen.
 
Saudi Arabien fører derfor Asian Cups gruppe E med seks point efter også at have vundet deres første kamp i turneringen, da det blev til 4-0 over Nordkorea.


Se Premier League og meget mere fodbold Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mads Adam Wegener

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 20. januar
Lørdag 19. januar