Luk

Schalke-chef slikker sårene efter ydmygelse

| Bundesliga | 0 kommentarer

David Wagner, cheftræner i Schalke 04, vil slikke sårene efter 0-8 mod Bayern München, inden han vil se en reaktion i næste runde.

Schalke 04-bossen David Wagner kunne magtesløst se til, da Bayern München udraderede hans Schalke-mandskab med hele 0-8 i fredagens Bundesliga-åbner.

Nu skal Schalke komme sig, og så vil Wagner se en reaktion i næste runde.

- Det var en ringe præstation, og vi spillede ikke godt. Bayern var i enestående god form, og i øjeblikket er de vel verdens bedste hold, det viste de mod os. Vi må slikke vores sår, og så vise en reaktion næste gang, siger Wagner ifølge Bayerns hjemmeside.

Næste gang er for Schalkes vedkommende lørdag den 26. september på hjemmebane mod Werder Bremen.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 31. oktober