Den russiske invasion af Ukraine har sat Schalke 04 i en svær situation, da klubbens hovedsponsor, Gazprom, er et russisk statsejet firma,.
Udviklingen i Ukraine har nu fået klubben til at fjerne hovedsponsoren fra klubben trøjer, oplyser klubben i en meddelelse.
- Med henblik på de seneste dages begivenheder, udvikling og eskalering tager Schalke 04 GAZPROM-bogstaverne af trøjerne, skriver klubben.
Den tyske storklub har en kontrakt med det russiske selskab frem til 2025, klubben modtager angiveligt små 70 millioner kroner om året i sponsoraftalen.
Gazprom har været sponsor i Schalke siden 2007.
Artiklen fortsætter efter billedet

Klubben oplyser, at der i stedet vil komme til at stå FC Schalke på trøjerne.
Schalke 04 ligger lige nu nummer fem i 2. Bundesligaen.
— FC Schalke 04 (@s04) February 24, 2022

Schalke 04
Tyskland 2. Bundesliga






























