Luk

Schalke fyrer cheftræneren efter to runder

| Bundesliga | 14 kommentarer

Infoboks

Schalke 04 - Bayer Leverkusen
Bundesliga (06/12)
bet365 5,50 4,00 1,57

Schalke 04 har sparket David Wagner på porten efter blot to runder af den nye Bundesliga-sæson. Klubben har ikke vundet i de seneste 18 ligakampe.

David Wagner er fortid som cheftræner i Schalke 04, meddeler klubben søndag formiddag.

Schalke tabte sæsonpremieren med hele 0-8 til Bayern München, og lørdag blev det til et 1-3-nederlag mod Werder Bremen, og nu har klubben altså taget konsekvensen.

David Wagner blev ansat i Schalke for godt et års tid siden og har ikke ført klubben til en sejr i de seneste 18 Bundesliga-kampe.

- Vi havde alle håbet, at vi kunne vende tingene sportsligt sammen med David Wagner, men desværre har de første to kampe i den nye sæson ikke givet de nødvendige præstationer og resultater, siger sportsdirektør Jochen Schneider.

Som afløser i Schalke har blandt andet den tidligere Brøndby-træner Alexander Zorniger været nævnt som en kandidat.

Schalke skriver, at man vil melde nyt ud om Wagners afløser i de kommende dage.



 


Af Martin Schmidt

14 kommentarer

Kinglymuffin753 10:32          
Ind med Bo Henriksen, det ville være godt for dem. En der kan råbe noget kampgejst ind i dem!
Tanken 10:39          
Det mest utrolige i det her er vel næsten han ikke blev fyret før sæsonstart
Sukkerbageren 10:39          
Elendig træner der overhovedet ikke har nogen taktisk forståelse. Han burde holde sig til talentudvikling.
Magnus16 10:39          
Forårssæsonen var præget af skader, særligt blandt store profiler såsom Sané, Serdar og Mascarrell. Kampen mod Bayern viste, at Stambouli ikke skal spille i en 4-back kæde.
Mod Bremen spiller holdet fremad i 2. halvleg, skaber et par fine muligheder, bl.a. til Ibisevic. Havde man scoret tidligere, havde holdet formentlig fået point. Problemet er bare, at det har været den overordnede historie i mange kampe nu, og Wagner bare ikke har lykkedes med noget, om end han da trods alt har forsøgt alt.
Personligt er jeg glad for, at man har forsøgt sig med stabilitet omkring trænerstaben, da det tidligere har været en mangelvare i Schalke. Spændende bliver det, hvem der tager over.
NiPutoCaso 10:41          
David Wagner blev ansat i Schalke for godt et års tid siden og har ikke ført klubben til en sejr i de seneste 18 Bundesliga-kampe

Seriøst? Det er jo vanvittigt han overhovedet fik lov til at starte sæsonen med dem!!!
Malresi 10:43          
Det vildeste er vel ikke at Wagner er fyret. Men at Zorniger er i spil til at overtage jobbet.

Wagner synes at være en kende naiv.. respekt for hans arbejde i Huddersfield, men det havde jo også en ende.
ForSatan 10:43          
Spillermaterialet er ikke godt, og kan måske række til overlevelse, men heller ikke meget mere end det.
Men det er klart, at med 18 kampe uden sejr, så er træneren nok heller ikke den rette. De burde have skiftet efter sidste kamp i sidste sæson. Elendig ledelse. Punktum.
Søndag 29. november