Luk

Schalke-keepers Bayern-skifte bekymrer Löw

| Bundesliga | 6 kommentarer

Infoboks

Bayern München - Schalke 04
Bundesliga (25/01)
bet365 1,14 7,50 17,00
NordicBet 1,19 7,45 14,50
Oddset 1,18 7,50 14,00
YouBet 1,18 7,50 15,00

Tysklands landstræner, Joachim Löw, er skeptisk over, at den unge Schalke 04-keeper Alexander Nübel tager til Bayern München for at konkurrere med en af verdens bedste målmænd.

Alexander Nübel startede sæsonen som en stor stjerne og anfører i Schalke 04, men det var han klar til at opgive for at komme til Bayern München til sommer.

Der skal han konkurrere med en af verdens bedste keepere, Manuel Neuer, og det er langt fra sikkert, at Nübel kommer til at spille regelmæssigt.

Landstræner Joachim Löw, der endnu ikke har udtaget Schalke 04-keeperen, er da også en smule skeptisk over for den 23-årige spillers skifte.

- Helt basalt bakker jeg op om, at unge spillere får så meget spilletid som muligt. På den måde udvikler de sig bedre.

- Hvis en spiller er 20 eller 21 og sidder på bænken i to-tre år, så tror jeg ikke, det er særlig brugbart, siger Joachim Löw ifølge goal.com.

Manuel Neuer har udtalt sig om Alexander Nübels tilgang til Bayern München, og han har slået fast, at han ikke har tænkt sig at spille mindre, end det er tilfældet lige nu.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Tirsdag 21. januar