Luk

Schmeichel: En stor ære at være klubkaptajn

| International | 5 kommentarer

Infoboks

Legia Warszawa - Leicester
Europa League Gruppe C (30/09)
Oddset 4,80 3,95 1,65
bet365 5,00 3,80 1,65

Kasper Schmeichel siger på Leicesters pressemøde forud for Europa League-opgøret mod Napoli torsdag, at det at være klubkaptajn er den største personlige ære, der findes for ham.

Leicester indleder sæsonens europæiske kampagne torsdag aften, når de hjemme tager imod Napoli fra Italien i første runde af Europa League.

Her var klubbens kaptajn, Kasper Schmeichel, stillet for pressen til pressemødet forud for kampen, og her blev han forholdt til lige netop sin rolle som anfører.

- Jeg tror, at det at være klubkaptajn er den største individuelle ære, du kan opnå. Det er en kæmpemæssig ære med store sko at fylde ud. Når jeg kigger ind i omklædningsrummet som kaptajn, er jeg dog meget selvsikker, siger Schmeichel og fortsætter om holdets chancer.

- Jeg håber på endnu en speciel aften. De er et rigtig godt hold, som er farlige. Holdet har arbejdet hårdt på træningsbanen for at være klar til at spille mod dem.

Schmeichel og Leicester vandt sidste sæson FA Cuppen over Chelsea, og har i denne sæson allerede vundet den engelske Community Shield. Schmeichel er derfor også selvtillidsfuld i forhold til holdets chancer i Europa League-turneringen.

- Fodbold handler om at vinde trofæer. Vi er et godt sted med nylig succes. Klubben fortsætter med at vise, at vi altid prøver at forbedre os. Sulten er der, slutter Schmeichel på pressemødet.

Foruden Napoli er Leicester i pulje med Legia Warszawa og Spartak Moskva. Kampen mod Napoli starter klokken 21.00 torsdag.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Søndag 26. september