Luk

Schmeichel: Et kæmpe skridt mod EM

| EM | 2 kommentarer

Kasper Schmeichel reddede lørdag aften i flere situationer Danmark fra at komme bagud mod Schweiz i EM-kvalifikationen - sejrens vigtighed kunne han næsten ikke sætte ord på.

Kasper Schmeichel skulle vise sig at blive en af nøglespillerne - nogle ville sige nøglespilleren - da Danmark vandt 1-0 over Schweiz på et mål af Yussuf Poulsen mod slutningen.

Det gør en verden til forskel i gruppetabellen, hvor det danske landshold ligger a point med Irland i toppen, mens Schweiz, der har en kamp i hånden, er fire point efter.

Den danske klassekeeper kunne da nærmest heller ikke sætte ord på, hvor vigtig sejren var.

- Det er et kæmpe skridt. Nu skal det bare gøres færdigt. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor vigtigt det var i dag. Vi spillede ikke fantastisk. Vi viser karakter. Vi spillede ikke godt, men vi fightede, sagde Schmeichel efter opgøret til Kanal 5.

Mens fansene festede uden for Parken, var der taknemmelighed fra keeperen, der holdt Danmark inde i kampen.

- Vi er så taknemmelige for al den opbakning, vi får. Man har spillet mange fede steder, men der er bare et eller andet over Parken, når de er fyldt, som man ikke kan hamle op med, lød det fra Kasper Schmeichel.


Af Thor Carlskov

2 kommentarer

Indspark med bolden 20:23          
I er jo også selv skyld i at i får den fortjente opbakning med det i opnår :-)
Corner11 22:56          
@indspark flot skrevet, jeg er fuldstændig enig!
Mandag 21. oktober