Luk

Schmeichel og co. måtte nøjes mod Burnley

| Premier League | 1 kommentar

Infoboks

Burnley - Leicester 1-1
Premier League
4' 1-0 Matej Vydra
34' 1-1 Kelechi Iheanacho

Kasper Schmeichel og Leicester måtte nøjes med 1-1, da de onsdag tørnede sammen med Burnley i Premier League.

Onsdag aften var der også fodbold fra Premier League, da Burnley tog imod Kasper Schmeichel og Leicester hjemme på Turf Moor.

Gæsterne fra Leicester havde vigtige point at spille om i toppen af rækken, hvor de med en sejr kunne overhale Manchester United på andenpladsen, men de fik dog den værst tænkelige start på opgøret.

Det var nemlig hjemmeholdet fra Burnley, der bragte sig selv i front efter blot fire minutter. Her var det Matej Vydra, der overlistede danskeren i Leicester-buret med et godt skud.

Leicester formåede dog også at komme på tavlen i første halvleg, da Kelechi Iheanacho skabte status quo med seks minutter til pausen.

Her sendte Wilfred Ndidi en bold i dybden, som Ihenacho fik ram på i luften med et eminent spark, og han havde nu gjort det til 1-1 mellem de to mandskaber.

I anden halvleg jagtede Brendan Rodgers’ tropper alle tre point, hvor de havde flere gode muligheder gennem de sidste 45 minutter, men de formåede ikke at sende bolden forbi NIck Pope nede i Burnley-målet, som stod en god kamp.

Hjemmeholdet havde også sine tilbud, hvor de blandt andet med 11 minutter tilbage af opgøret fik et frispark lidt uden for feltet.

Det var en stor mulighed for Burnley, men Josh Brownhill sendte bolden over mål, og det var ikke til fare for Schmeichel.

I slutminutter fik danskeren dog noget at lave, da der blev slået et højt indlæg ind i boksen. Schmeichel fik dog hånden på og skubbede den væk fra eget mål.

Leicester var tæt på et føringsmål kort før tid, da Youri Tielemans sendte et skud afsted mod mål, som ramte en Burnley-spiller på vejen. 

Herefter skiftede den kurs, men den ramte dog kun stolpen til stor ærgrelse for Leicester-spillerne.

Der kom ikke flere scoringer, og derfor endte Premier League-opgøret mellem Burnley og Leicester med 1-1.

Gæsterne fra Leicester har nu samme antal point som Manchester United, da de begge har 50 point, men United-klubben har dog spillet en kamp færre end Schmeichel og co.


Af Raymund Nelausen
Mandag 12. april
Søndag 11. april