Luk

Schmeichel om nederlag: Var ikke gode nok

| Europa League | 1 kommentar

Infoboks

Leicester - Slavia Prag 0-2
Europa League Slutspil
49' 0-1 Lukas Provod
79' 0-2 Abdallah Sima

Kasper Schmeichel og Leicester røg ud af Europa League, efter englænderne tabte 0-2 hjemme til Slavia Prag. Efter kampen var danskeren ikke i tvivl om, at det bedste hold vandt.

Det blev ikke den store europæiske sæson, som Kasper Schmeichel og resten af Leicester-truppen sikkert havde drømt om.

Slavia Prag og danske Alexander Bah fik sendt englænderne ud af Europa League med et 0-2-nederlag på hjemmebane og efter kampen, er Schmeichel da også klar over, hvor Leicester havde deres problemer i kampen.

- Vi scorede ikke, så simpelt er det. Hvis vi skal være ærlig efter de to kampe, så er det nok et fair resultat. De havde flere chancer end os, og de tog dem, så vi har ikke noget at klage over, siger Schmeichel til Eurosport og tilføjer om nederlaget:

- De formåede at øge intensiteten og gøre det svært for os at aflevere og komme ind i rytmen. Når de øgede intensiteten, så sløsede vi med bolden, vi afleverede ikke så godt, som vi kunne, og når de også er et hold, der presser højt på banen, så gav det os problemer med at holde på bolden. Det arbejde gjorde de godt, siger Schmeichel.

Kasper Schmeichel ville dog ikke høre tale om, at nederlaget kom som følge af, at der skulle være svækkelser i truppen op til kampen mod Slavia Prag.

- De spillere og det hold, som var på banen, var mere end i stand til at gøre arbejdet, men vi var bare ikke gode nok, siger Schmeichel til Eurosport.

Med nederlaget i Europa League kan Leicester nu fokusere på Premier League og den engelske FA Cup, som klubben fortsat er med i.


Af Krister Olsen
Mandag 12. april
Søndag 11. april