LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Schöne lagde op: Ajax eliminerede Juventus

| Champions League | 78 kommentarer
Juventus sikrer sig ottende mesterskab på stribe
Highlights: Juventus - Fiorentina (Serie A)
Kommentator: 'Derfor kan Schöne og Dolberg gå hele vejen i CL'
Ajax får friweekend før Champions League-kamp mod Tottenham
De sociale medier jubler og skriger af grin over Ronaldo, Man Utd og Man City
Schöne lagde op: Ajax eliminerede Juventus
Foto: Getty Images

Infoboks

Juventus - Ajax 1-2
Champions League Slutspil
28' 1-0 Cristiano Ronaldo
34' 1-1 Donny van de Beek
67' 1-2 Matthijs de Ligt
Lasse Schöne lagde op til det afgørende mål, da Ajax tirsdag slog Juventus med 2-1 i Champions Leagues kvartfinale. Ajax er klar til semifinalen med en samlet 3-2-sejr.

Juventus havde de bedste kort på hånden, da klubben tirsdag aften tog imod Ajax i den anden af to Champions League-kvartfinaler.

Den første kamp i Amsterdam var nemlig endt 1-1, og dermed havde italienerne fordel af at have scoret et udebanemål.

Ajax var derfor tvunget til at score i Torino - men det var ikke Kasper Dolberg, der var tiltænkt den rolle. Han sad nemlig på bænken.

Lasse Schöne startede derimod inde, mens den sidste Ajax-dansker i Ajax' førsteholdstrup, Rasmus Nissen, tog plads på tribunen.

Efter ti minutter af opgøret så det ellers ud til, at Rasmus Nissen skulle have siddet på bænken. I hvert fald måtte højreback Noussair Mazraoui lade sig udskifte med en skade, og han blev erstattet af Daley Sinkgraven, som er venstreback.

Lasse Schöne gjorde efter knap et kvarter opmærksom på sig selv ved at save Alex Sandro over, men han slap med en henstilling - derefter fik  vi gang i scoringerne.

Efter 28 minutter fik Juventus hjørnespark, og Cristiano Ronaldo løb med høj fart ind i indlægget og dundrede bolden i nettet med pandebrasken. Situationen blev set igennem på video, fordi en Ajax-spiller faldt i feltet, men det viste sig, at Matthijs de Ligt var manden, der havde væltet ham, og målet fik lov at stå.

Ajax skulle dog ikke bruge mere end seks minutter på at svare tilbage. Donny van de Beek fik lidt tilfældigt bolden i Juventus-feltet, og hollænderen tog roligt bolden til sig, vendte rundt og sparkede den i mål med stor overlegenhed.

Fra anden halvlegs start blev en småskadet Paulo Dybala bænket, mens unge Moise Kean kom ind og skulle hjælpe sit hold til sejr. 

Men det var Ajax' Hakim Ziyech, der var den første til at bringe sig selv i fokus. Offensivspilleren fik bolden i højre side af feltet, hvor han fra fri position kunne sparke på mål - og det gjorde han ganske fint. Men i Juventus-kassen var Wojciech Szczesny klar og diskede op med en stor redning.

Donny van de Beek forsøgte efter 58 minutter at overliste Wojciech Szczesny med et langskud, men igen var keeperen helt oppe under overliggeren og redde.

Ajax fortsatte presset ned mod Juventus-kassen, og efter 63 minutter var Dusan Tadic lige ved at få sendt en bold på tværs af feltet til Ziyech, men Miralem Pjanic kom ned i sidste øjeblik og afværgede.

Efter 67 minutter lykkedes det endelig Ajax at ramme netmaskerne igen. Matthijs de Ligt steg kraftfuldt op til et hjørnesparksindlæg fra Lasse Schöne, og den unge kaptajn stangede bolden i mål med et brag.

Efter 80 minutter var Ajax på spil igen. David Neres og Hakim Ziyech spillede bolden lidt frem og tilbage mellem sig, inden sidstnævnte bankede den i nettet. Målet blev dog straks annulleret, og efter video-gennemgang blev den beslutning stadfæstet.

Juventus forsøgte at komme tilbage i kampen, men Ajax sprudlede af selvtillid og styrede 2-1-sejren i hus. Dermed er hollænderne semifinale-klar med en samlet sejr på 3-2.



Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

78 kommentarer

Sims91 22:55          
Juventus er godt nok et begrænset hold. Utroligt lavt teknisk niveau for et hold, der hungrer efter at vinde Champions League for første gang i 23 år. De har Ronaldo og det er det. De havde ikke haft en chance for at vinde over hverken Tottenham eller Man City over to kampe og slet ikke Liverpool eller Barcelona i en finale.
Hvor mange verdensklasspillere har de egentlig? Matuidi og Bonucci er ikke hvad de har været og Pjanic er overvurderet.

Kæmpe respekt til Ajax. En meget speciel gruppe spillere. Man troede ikke Monacos flotte underdog-kampagne for et par år siden kunne macthes. Ajax må siges at have overgået den taget i betragtning, at de spiller i en endnu dårligere liga.
Stankovic 22:55          
En sejr for fodbolden. Et hold med et urimeligt lavt budget i forhold til de store hold i CL og som tør satse på ungdommen fortjener at få succes. En dejlig aften.
Mr. Juve 22:55          
Stor ros til Ajax, fuld fortjent.

Allegri pls.
Hidetoshi 22:55          
Farvel Ronaldo .. hatten af for Ajax !
Albert Ferrer 22:56          
Herligt, herligt!
Juvejuve 22:56          
Pis! Det var bare ikke godt nok. Vi var alt for statiske og spillede uden kreativitet. Ajax var klart det bedste hold.

Stort tillykke til Ajax. Jeg har kæmpe respekt for den klub og det arbejde de laver. Jeg håber de vinder CL.

De Ligt bliver verdens bedste CB. Ser ham meget gerne i juve.
Hovedstadendanskemestre 22:56          
Hold nu op hvor virkede Juve bare som et hold der ikke gad. Ajax burde jo have vundet med et par stykker mere..
Lørdag 20. april