Luk

Schönes Serie A-debut blev en målfest

| Serie A | 4 kommentarer

 Lasse Schöne spillede ved siden af Lukas Lerager på midtbanen, da Genoa søndag åbnede Serie A-sæsonen med 3-3 på udebane mod Roma.

Lasse Schöne har allerede spillet for Genoa i Coppa Italia, men søndag aften var der Serie A-debut for den danske landsholdsspiller, da Genoa på udebane mødte Roma.

Schöne spillede ved siden af Lukas Lerager på midtbanen, og de to danskere fik en underholdende kamp at se på nærmeste hold. 

Allerede efter seks minutter bragte Cengiz Under hjemmeholdet foran 1-0, da han efte ren flot solotur udplacerede Andrei Radu i Genoa-målet.

Efter et kvarter faldt udligningen dog, da Andrea Pinamonti modtog en præcis, farlig stikning ind i feltet og afsluttede højt til 1-1.

Edin Dzeko bragte efter en halv time Roma på 2-1, da han blev spillet i feltet af Cristante, men inden pausen havde Genoa udlignet igen, denne gang ved Domenico Criscito på straffespark.

Aleksandar Kolarov gjorde det straks efter pausen til 3-2, men tyve minutter før tid kunne Cristian Kouame på en flyvende header sikre Genoa et 3-3-resultat i Rom.

Både Lasse Schöne og Lukas Lerager spillede hele kampen på Genoas midtbane.

Blandt søndagens andre kampe vandt Brescia 1-0 ude over Cagliari på et mål af Alfredo Donnarumma, mens Torino hjemme vandt 2-1 over Sassuolo på to mål af Simone Zaza. 


Af Thor Carlskov

4 kommentarer

MGPsamba 23:02          
hmm; dén skal sørme ikke ha lov at stå alene...
Så som stor fan af Roma og endnu større fan af Schøne må jeg jo bare erkende at dette var et ret okay resultat. Ingen vinder. Masser af mål. Masser af spilletid. Alle vinder;-)
Og ban da de dér mærkelige sex-adds //
ForzaSchøne!!!
Helium 23:06          
Fed kamp. Baade Lerager og Schone gjorde en god figur dog uden at tage overskrifter. Sidstnaevnte skal nok lige vaenne sig til Serie A og sin nye rolle. Schone ligger langt dybere end han gjorde i Ajax, og det lader til at passe ham godt da han ikke laengere skal tage ligesaa mange loeb i det offensive. Saa det forventes mere han skal ligge og dirigere spillet, og splitte forsvaret med sit overblik, selvom det ikke blev tilfaeldet i dag. Jeg tror dog han bliver god for dem jo mere han spilles ind paa holdet. Roma spillerne var meget hurtige til at lukke ham ned, saa han fik aldrig rigtig plads paa den sidste tredjedel. En kamp hvor Roma ikke var godt koerende defensivt, men kredit til Genoa for at komme til Rom og spille fodbold uden at staa 11 mand bag bolden. Deres offensiv ser rigtig spaendende ud, og skal nok skabe problemer for mange af de andre hold. Pinamonti, Sanabria, Kouame og en erfaren Pandev kan godt gaa hen og blive godt, hvis Genoa samtidig faar lukket af bagved.
Christo 23:49          
Men Schöne spiller med stor autoritet og rutine med og uden bold
kring78 06:12          
Tag en pause fra de sex sider, og nøjes med fodbold nyheder:)
Søndag 15. september
Lørdag 14. september