Luk

Schøne med frisparksbrag i Ajax-målfest

| Æresdivisionen | 7 kommentarer

Lasse Schøne scorede et brag af en frisparkskasse, da Ajax storsejrede 5-2 mod Frederik Holsts Sparta Rotterdam i Æredivisionen.

Det var top mod bund i Æresdivisionen, da Ajax var på besøg hos trængte Sparta Rotterdam, der ligger under nedrykningsstregen.

Det var samtidig et møde mellem to danskerklubber, for Frederik Holst var med fra start for hjemmeholdet, mens Lasse Schøne og Rasmus Nissen var med på holdkortet for Ajax. Kasper Dolberg sidder fortsat ude med en skade.

Hjemmeholdet havde ellers fået den bedste start på opgøret og var kommet foran på mål af Michiel Kramer, men så tog Ajax ellers fat.

Først udlignede målræven Klaas Jan Huntelaar tæt under mål, og kort inde i anden halvleg stemplede Lasse Schøne ind på flotteste vis. Han bragede kuglen i kassen langt, langt udefra direkte på frispark, og så var Ajax på 2-1.

Justin Kluivert øgede til 3-1 med en time spillet efter godt småspil i feltet af Ajax-mandskabet, og kort efter sendte Lasse Schøne holdkammeraten Hakim Ziyech af sted, som strøg i feltet og bankede bolden ind til 4-1.

Det blev også 5-1 til Ajax, og igen var Ziyech på pletten, da han kort før tid hamrede et frispark i kassen fra kanten af feltet. I overtiden fik Sparta Rotterdam pyntet til 5-2 takket være Ryan Sanusi.

Rasmus Nissen blev udskiftet med 20 minutter igen, mens Frederik Holst og Lasse Schøne begge spillede fuldtid.

Andetsteds i Æresdivisionen var Patrick Banggaard med for Roda, der hentede en uhyre vigtig 1-0-sejr i bundbraget mod Breda, som fortsat holder håbet om overlevelse i live.


Af Sara Margren

7 kommentarer

RødgrødMedFløde 16:44          
Den danske Pirlo slår til igen. Jeg forudser at han kommer ind og scorer mod Chile, ligesom han gjorde i sin debut på landsholdet.
MGPsamba 17:16          
Smuk kasse, Lasse Schøne!!!
Muhkoo 17:25          
Der bliver altså satset på Rasmus Nissen, Veltman som er/var anfører er røget på bænken de sidste 2 kampe og det tegner vel godt for ham om en mulig landsholdsplads efter sommer (At tro på VM er skørt) Synes personligt det er godt Veltman bliver aldrig en favorit, alt for mange hjerneblødninger i vigtige situationer og han skal vel snart videre, selvom jeg har svært ved at se ham klare den i en af de store ligaer.
grundlovsdag 18:00          
Jeg var slet ikke klar over at Dolbergs skade var så voldsom. Han har jo ikke været med i hele foråret.
maxbakketop 08:42          
og det tegner vel godt for ham om en mulig landsholdsplads efter sommer
Som HB på landsholdet, er det vigtigste for ham, at han kan spille VB.
MGPsamba 14:33          
Nå men tilbage til Lasse Schøne:
blir simpelthen nødt til at påpege at han faktisk er med i 1:1, 1:2 samt 1:4 målene (og så også lige modstanderens 1:0 mål;-))
se selv her:
http://hoofoot.com/?match=Sparta_Rotterdam_2_-_5_Ajax_2018_03_18
Han er i vm-form. Også til en start 11er!!! Og selvfølgelig skal han have min. 2x1 halvleg i de kommende to træningskampe.
Fredag 22. januar
Torsdag 21. januar