LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Schøne på tavlen i begge ender i Ajax-triumf

| Æresdivisionen | 2 kommentarer
18-årige Victor Jensen sparker lige godt med begge ben: Jeg har intet favoritben
Schøne på tavlen i begge ender i Ajax-triumf
Foto: Getty Images
Lasse Schøne scorede først et uheldigt selvmål, men han tog revanche med en flot scoring i den anden ende, da Ajax lørdag aften vandt 4-1 i udekampen mod Zwolle.

Lørdag aften havde Ajax muligheden for at lukke hullet til PSV til to point, da der på udebane ventede hovedstadsklubben et opgør mod Zwolle.

Lasse Schøne var eneste Ajax-dansker i startopstillingen, mens Younes Namli var med fra start for Zwolle.

Ajax kom bedst fra start, og midtvejs i første halvleg kastede det et føringsmål af sig.

Dusan Tadic modtog en lang aflevering, men han fik ikke tæmmet bolden helt perfekt. Det gjorde dog ikke noget, da bolden havnede for fødderne af Klaas-Jan Huntelaar, der viste målnæsen og gjorde det til 1-0.

Supertalentet Frenkie de Jong har været genstand for mange rygter på det seneste, og han gjorde vanvittig god reklame for sig selv efter en halv times spil.

Her tog den 21-årige midtbanespiller nemlig sagen i egen hånd og driblede flot på kanten af feltet, inden han bankede kuglen fladt ind i det lange hjørne til 2-0 for Ajax. Fremragende scoring af de Jong, der rygtes til PSG.

I første halvlegs sidste minut skulle Lasse Schøne få en særdeles uheldig hovedrolle, da en Zwolle-afslutning efter et hjørnespark ramte overliggeren og røg direkte ned i baghovedet på Schøne, der noterede sig for et uheldigt selvmål.

Lasse Schøne gjorde dog skaden god igen i anden halvleg, da han kom først på et Ajax-hjørnespark og fra en position bagerst i feltet flugtede 3-1-målet i kassen.

I kampens afslutning ville Dusan Tadic også på tavlen, og det kom han med et minut igen, da han lukkede kampen med sin scoring til 4-1.

Kampen bød ikke på yderligere scoringer, og derfor sikrede Ajax sig en stensikker sejr over Zwolle.

De tre point betyder, at Ajax er på 40 point for 15 kampe, hvilket er to færre end PSV, der har vundet imponerende 14 sejre af 15 mulige.

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Martin Schmidt

2 kommentarer

churchill 22:51          
Han scorede vel kun i den ene ende, da de skiftede ende i pausen...

#finderselvud
undiable 00:00          
Det første jeg tænkte var også et mål før og et efter pausen.
Tirsdag 11. december
Mandag 10. december