Luk

Scholz-drøn sikrede FCM flot point i Bergamo

| Champions League | 125 kommentarer

Infoboks

Atalanta - FC Midtjylland 1-1
Champions League gruppe D
13' 0-1 Alexander Scholz
79' 1-1 Cristian Romero

Alexander Scholz scorede et fornemt mål, da FC Midtjylland tirsdag fik klubbens første point i Champions League med 1-1 ude mod Atalanta.

FC Midtjylland måtte undvære en række stamspillere til tirsdagens udekamp mod Atalanta, hvorfor blandt andre Daniel Høegh og Manjrekar James startede inde.

Ulvene havde endnu sine første point til gode i Champions League, men Brian Priskes tropper så alt andet end selvtillidsforladte ud, da kampen blev fløjtet i gang i Bergamo.

FCM gik uimponeret til opgaven og kom hurtigt til et par løse muligheder.

Først trykkede Mikael Anderson af efter fem minutter, mens Anders Dreyer kort efter fik en god omstillingsmulighed, men til sidst blev blokeret.

Atalanta skabte også chancer, men Duvan Zapata og resten af italienernes offensiv manglede skarphed, og derfor kunne FCM tage en overraskende føring i det 13. minut.

En høj bold blev løftet frem i feltet, hvor kropsstærke Sory Kaba med brystet lagde bolden til rette for Alexander Scholz, der kvitterede ved at brage bolden i kassen med en klasseafslutning, og så var Midtjylland på 1-0.

Atalanta pressede på efter åbningsmålet, men FCM-defensiven havde oftest held til at undgå at give italienerne helt åbne scoringschancer og stod generelt godt imod.

Awer Mabil fik en chance på direkte frispark efter en halv times spil, men offensivspillerens forsøg havde Atalanta-keeper Marco Sportiello styr på.

Det lykkedes aldrig værterne at få passeret Jesper Hansen i de første 45 minutter, og derfor gik FCM i omklædningsrummet med en pauseføring efter en glimrende første halvleg.

Vildt Kaba-forsøg og sen udligning

Atalanta var fra anden halvlegs start meget på bolden, men italienerne havde svært ved for alvor at blive farlige, og derfor var FCM uhyre tæt på at fordoble føringen efter 63 minutter.

Daniel Høegh vandt en hovedstødsduel i feltet, hvorefter Sory Kaba på akrobatisk vis afsluttede med hælen, men den store angribers forsøg ramte overliggeren.

Små ti minutter senere var Atalanta i en farlig situation, hvor Duvan Zapata fandt Robin Gosens, hvis afslutning dog kiksede helt.

Mod slutningen af kampen blev Atalanta mere og mere dominerende, og Jesper Hansen måtte finde en stor redning frem et kvarter før tid, hvor Amad Traore forsøgte sig.

Ti minutter før tid gik den ikke længere for FCM, da Christian Romero steg til vejrs i feltet og pandede udligningen i nettet til 1-1 ved et velplaceret hovedstød.

Brian Priske skiftede friske kræfter i form af Nicolas Madsen og Gustav Isaksen på banen kort efter i jagten på at køre resultatet hjem og afværge Atalantas tryk.

Selv om italienerne pressede på til sidst, holdt FC Midtjylland stand og kan derfor konstatere, at femte gang blev lykkens gang i forhold til at hente point i Champions League.


Af Martin Schmidt

125 kommentarer

Altid Ret 22:52          
En skam når ellers FCM havde chancen. Godt at se at Priske har lært at ændre taktik til en CL-kamp omend det er noget sent efter 4 kampe. I stedet er FCM nu rangeret som det dårligste hold på tværs af alle grupper i dette års udgave. De har dog stadig et enkelt skud tilbage, og det er løbende blevet bedre.
Crusader 22:53          
Stærkt FCM! Så tager i lige en sejr i sidste kamp.
madin 22:53          
Altid Ret:

Man skal vel starte et sted :)
TheUnitedWay 22:53          
Lidt ærgerligt at FCM ikke vinder, men sådan er det. Et point på udebane er bestemt mere end godkendt i en meget svær gruppe.
Team US Postal 22:54          
I det mindste lidt fremgang her i 5. kamp. De havde modsat de andre kampe ære af kampen. Selvom de var meget pressede i de sidste 60 minutter ca., var det mere fuldført og de fik scoret. Og det havde også været skidt med 0 point. Det tror jeg de er glade for at viske væk.

I øvrigt: mærkeligt sene indskiftninger. Det kunne godt have taget noget af trykket. Det var helt tydeligt at der skulle skiftes 5-10 minutter før scoringen, så dumt af Priske.
Cartman 22:54          
Pis og lort at de fik point
Toon Toon! 22:54          
Kæmpe præstation af FCM! Fornuftigt at fokusere på defensiven.

Ærgerligt man ikke også fin det ene point i Liverpool som man var så tæt på. Men nu er de på tavlen - endda efter en meget solid præstation.
Tirsdag 19. januar