Luk

SE-boss håber at lande de sidste aftaler

| 3F Superliga | 4 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - Silkeborg
Superligaen Grundspil (07/06)
bet365 1,80 3,90 4,00
NordicBet 1,83 3,95 3,95
Oddset 1,90 3,80 3,85
YouBet 1,87 3,95 4,05

SønderjyskE-sportschef Hans Jørgen Haysen siger til jv.dk, at han håber på at få aftaler på plads med de tre spillere, der endnu ikke har underskrevet kortvarige forlængelser.

Alle SønderjyskE-spillere er blevet tilbudt korte forlængelser af deres nuværende kontrakter, men der er tre spillere, der endnu ikke har skrevet under.

Det gør sig gældende for Artem Dovbyk, Theofanis Mavrommatis og Emil Frederiksen. Fælles for dem er, at de alle er lejet andre steder, og derfor skal man nå til enighed med ejerklubberne.

Sportshcef Hans Jørgen Haysen fortæller jv.dk, at FC Midtjylland er positivt indstillet for en forlængelse af Dovbyks aftale, mens Panathinaikos mangler meldinger fra sit nationale forbund.

Emil Frederiksen er lejet i Heerenveen, og Haysen krydser fingre for, at den unge mand spiller færdig i Haderslev.

- Jeg håber i hvert fald rigtig meget, at han gør det. Jeg håber, at alle dem, der havde udløb, de indgår i resten af sæsonen. Det er det mest rigtige, siger Haysen til jv.dk.

Årsagen, til at spillerne skal forlænge deres aftaler, er, at Superligaen som bekendt ikke bliver færdig inden 30. juni, hvor kontrakter normalt udløber.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

4 kommentarer

LouisRoad 13:06          
Grækeren er skadet og vi får sikkert ikke meget brug for ham.
Dovbyk har jeg aldrig været begejstret for, men kan måske være vigtig i et meget sammenpresset program.
Emil Frederiksen skal der bare laves en længere kontrakt med. Køb ham fri af Heerenveen hurtigst muligt.
Martinovic 13:08          
Jeg synes, det er en fordel med mange udløb. Mange af dem er bare ikke gode nok. Frederiksen og Mielitz skal vi dog beholde.
Alle Achtung 13:17          
kan Frederiksen købes så må det da være prioriteten. De to andre er mindre vigtige (slet ikke vigtige i min bog)
Nightmaremoon99 13:59          
Sønderjyske skal købe emil frederiksen koste hvad det ville
Så dyr kan en spiller der aldrig har spillet en kamp i sin klub da heller ikke være og specielt ikke under den her krise

Dovbyk er et enormt hvis og hvis
Han har været decideret ringe i størstedlen af de kampe han har spillet med kun få lyspunkter (mod Esbjerg hjemme og AGF ude)
Man kan godt få brug for ham men jeg synes nu personligt det ville være bedre for sønderjyske at satse på at AK og Peter christiansen og eventuelt ungdoms angriberne kan være nok
Dovbyk kommer alligevel ikke til at være der næste sæson

Mavromatis er svær at sige da han ikke har spillet så meget og at han begik et klodset straffespark mod OB har ikke givet det bedste førstehåndsindtryk
Lørdag 6. juni