Luk

SE forventer ny sportschef før sommerferien

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

AaB - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (08/03)
Bet25 2,28 3,20 3,10
Oddset 2,20 3,45 3,30
bet365 2,15 3,40 3,25

SønderjyskE har påbegyndt jagten på Hans Jørgen Haysens afløser, og forventningen er, at vedkommende kan præsenteres inden sommerferien.

Hans Jørgen Haysen havde i sidste uge sidste arbejdsdag i SønderjyskE, inden han den 1. marts tiltræder i AGF.

I Haderslev er processen med at finde Haysens efterfølger sat i gang, fortæller direktør Klaus Rasmussen til klubbens hjemmeside.

- Arbejdet med at finde en afløser er påbegyndt, og det er en højt prioriteret opgave, men der kommer til at gå noget tid, inden vi er klar til at præsentere en afløser. 

- Vi kommer til at køre en periode uden sportschef, men Gynther Kohls (bestyrelsesformand, red.) og jeg kommer til at være tæt omkring den administrative og organisatoriske del i hverdagen, mens Glen Riddersholm og Niels Lodberg og andre gode kræfter omkring holdet tager sig af det sportslige, siger Klaus Rasmussen.

SønderjyskE-direktøren understreger, at man ikke stresser i processen.

- Vi tager den tid, der er behov for, for tingene skal gøres ordentligt. I første omgang skal vi kigge på strukturen og have udarbejdet den rette profil til afløseren. Derefter skal vi have fundet den rette kandidat. 

- Jeg forventer, at vi kan præsentere vedkommende inden sommerferien, og ind til da løfter vi opgaven i fællesskab, og det er jeg fuldstændig tryg ved, for vi har gode folk i klubben, der ved, hvad der skal gøres, siger Klaus Rasmussen. 

Direktøren er personligt tilbage på job, efter han på det seneste har været sygemeldt grundet en salmonellainfektion.


Af Martin Schmidt
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts