Luk

Se målet: Enevoldsen med flot solotur i USA

| North American Soccer League | 3 kommentarer

Thomas Enevoldsen, Philip Rasmussen og Magnus Rasmussen scorede alle i USA søndag nat dansk tid. Se to ud af tre mål her.

Natten til søndag dansk tid var flere danskere i aktion i den amerikanske USL.

Thomas Enevoldsen bragte Indy Eleven i front mod Memphis efter en glimrende solotur. Se målet herunder.

Indy Eleven vandt kampen 3-0 og ligger nummer tre i rækken efter 12 runder. Enevoldsen spillede hele kampen.

Oprejsning til Jimmy Nielsen og co.

Danskerklubben Hartford Athletic var også i aktion hjemme mod Saint Louis FC.

Her var Sebastian Dalgaard, Frederik Due og Mads Jørgensen med fra start for Jimmy Nielsens mandskab, men det blev en dansker fra bænken, der afgjorde tingene.

Philip Rasmussen blev således skiftet ind med et kvarter igen ved stillingen 1-1, og fem minutter før tid scorede han på straffespark, og Hartford vandt dermed 2-1 og rykker op som nummer 16.

Sejren var blot Hartfords anden i 14 kampe.

Danskermål for Louisville

Også i kampen mellem Louisville og Loudoun var der dansk islæt på måltavlen.

Magnus Rasmussen scorede således det første mål for Louisville, der vandt kampen 2-1. Målet faldt efter bare et minut, da danskeren sparkede bolden i kassen efter et glimrende indlæg. Se målet herunder.


Af Sara Margren
Søndag 16. januar