Luk

SE nedlagde Lyngby og går forbi AaB

| 3F Superliga | 19 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - Lyngby 2-0
Superligaen Nedrykningsspil
37' 1-0 Rilwan Hassan
89' 2-0 Haji Wright

SønderjyskE vandt mandag 2-0 over Lyngby og er dermed på syvendepladsen i 3F Superligaen. Lyngby har nu tabt fem kampe i træk.

Mandag aften var nedrykkerne Lyngby på besøg hos SønderjyskE, og her var der ikke overraskende mest på spil for SønderjyskE.

Glen Riddersholms tropper skulle rejse sig efter torsdagens pinlige 0-4-nederlag i pokalfinalen til Randers FC og skulle det blive til en sejr, ville man være øverst i nedrykningsspillet.

Begge mandskaber skiftede på flere positioner og den største nyhed var vel, at Frederik Schram fik sine første Superliga-minutter i sæsonen, da han erstattede Thomas Mikkelsen i målet.

Kampen fik en lige indledning, og SønderjyskE kom bedst fra land, men lidt efter lidt overtog Lyngby initiativet.

Det gav et par skudmuligheder, og efter 14 minutter måtte Anders K. Jacobsen redde et hovedstød fra Kevin Tshiembe på stregen for at holde stillingen på 0-0.

Det bølgede frem og tilbage uden de helt store muligheder til nogen af holdene, men i stedet var det skud udefra, som Lyngbys Mathias Hebo og SønderjyskE's Emil Frederiksen forsøgte sig med.

Lyngby tog overtaget, og efter 34 minutter skulle Rasmus Thellufsen have scoret til 1-0.

Pierre Kanstrup smed bolden i venstre side hos SønderjyskE, og så havnede bolden inde foran mål. Thellufsen var helt alene foran mål, men Lyngby-spilleren var en anelse i ubalance, og så bragede han sin afslutning i kredsløb om jorden.

Den ville han ærgre sig over for lige efter Thellufsens chance scorede SønderjyskE til 1-0, da Emil Frederiksen med et flot oplæg lagde bolden til siden for Rilwan Hassen, som resolut bragede bolden fladt mod den fjerne stolpe, og Schram kunne ikke stoppe skuddet, hvorfor SønderjyskE gik til pause ved 1-0.

Anden halvleg fik en ganske livlig indledning med muligheder i begge ender, men den største tilfaldt Lyngbys Magnus Kaastrup, der på fiks vis driblede sig fri til afslutning, men den unge kantspiller sparkede bolden lige på Lawrence Thomas i SønderjyskE-målet.

SønderjyskE-keeperen tog lige efter endnu en fin redning, da Kasper Jørgensen steg til vejrs og headede på mål.

De sønderjyske værter var nødsaget til at skifte for at få lidt fat i kampen igen, og det skete efter en times spil, da Julius Eskesen og Haji Wright kom ind.

Wright fik en stor mulighed kort efter, da Anders K. Jacobsen spillede amerikaneren fri foran mål, men han sparkede lige på Schram, og så levede kampen endnu.

Lyngbys Magnus Warming havde også en udmærket mulighed efter 71 minutter, men Lawrence Thomas viste igen stærke hænder.

Derfor blev det ved 1-0 frem mod slutningen af kampen, hvor SønderjyskE kom langt tilbage på banen.

Alligevel var det SønderjyskE, som kunne score kampens sidste mål, da indskiftede Haji Wright fik bolden i feltet. Han udfordrede med en stepover-finte, som gav plads til en venstrebensafslutning og med den passerede han Schram i målet.

Dermed 2-0, og det skulle blive kampens resultat. Dermed er SønderjyskE nu nummer syv i Superligaen og ligger altså til at skulle spille Europa Playoff inden de sidste to runder.

Støt Lyngby Boldklub - køb 100-års jubilæumsvarer


Af Jonas Dalgård

19 kommentarer

AndersP! 20:56          
En dag på kontoret og tre dejlige point. Hebos kommentarer i pausen var rent Komiske Ali, men jeg accepterer det. Hans puls var høj og han er nok træt af det hele for tiden.
AaBager 20:59          
Bliver dette sæsonen, hvor nummer 7 går i Europa, er det godt nok ufortjent. Bund 6 er ustabilitet i sin reneste form.

Men håber selvfølgelig på 3 AaB sejre i træk og kval til ConfLeague
Lb1991 21:01          
Hebo har jo ret.. endnu en sløv kamp af Sløvejyske som ikke lignede et hold der gik efter 7. pladsen, Lyngby var klart bedst, men desværre var de ikke skarpe nok til at få udnyttet de store chancer i kampen.
DOM 21:02          
ja a så er vi på 7 pladesen...men sikkert kun på lånt tid..... Horsens spiller ret godt for tiden...og AAB kan blive en stor mundfuld...om end jeg håber på sejre til os
7000 FCF 21:04          
LB1991. Lyngby var bedst, men klart var de ikke. Og prøv nu at lade være med alle de latterlige øgenavne, fordi i taber en kamp.
AndersP! 21:04          
Hebo har jo ret.. endnu en sløv kamp af Sløvejyske som ikke lignede et hold der gik efter 7. pladsen, Lyngby var klart bedst, men desværre var de ikke skarpe nok til at få udnyttet de store chancer i kampen.
Lyngby holder det niveau de har vist hele sæsonen. Spiller pænt, men kan ikke score mål. Vi gør det der skal til, og ikke ret meget mere. Det var fint oven på skuffelsen i torsdags.

Hebo udstiller lidt sig selv - men som sagt, jeg accepterer det, fordi hans puls er 180. Det er din næppe, så jeg forstår ikke dit evindelige behov for at skrive "Sløvejyske". Det eneste der er sløvt her er sgu dit indlæg. Øgenavne er for teenagere og det slår du mig ikke som.

Vi mangler bare Pedro til at komme og brokke over dommeren.
roede_orm 21:07          
Hebo har jo ret.. endnu en sløv kamp af Sløvejyske som ikke lignede et hold der gik efter 7. pladsen, Lyngby var klart bedst, men desværre var de ikke skarpe nok til at få udnyttet de store chancer i kampen.
Ha! I må tydeligvis være sæsonens moralske vindere par excellence. Altid "klart bedst, men desværre ikke skarpe nok." Hvis bare det der dumme fodbold ikke omhandlede at score mål...
Torsdag 17. juni
Onsdag 16. juni