Luk

SE om Haysen-sag: Tager afstand fra chikane

| 3F Superliga | 51 kommentarer

Infoboks

OB - SønderjyskE
Superligaen Nedrykningsspil (18/04)
Bet25 2,09 3,05 3,75
Oddset 2,10 3,10 4,00
bet365 2,00 3,20 4,00

SønderjyskE har fredag valgt at kommentere på sagen om Hans Jørgen Haysen, der drejer sig om chikane mod en tidligere medarbejder.

Torsdag sprang der en bombe i dansk fodbold, da AGF oplyste, at Hans Jørgen Haysen alligevel ikke skulle være sportschef i klubben.

Klubben og Haysen selv havde den begrundelse, at bruddet var grundet personlige årsager. Herefter erfarede BT, at det var på grund af en personalesag, mens Århus Stiftstidende fokuserede på, at der var tale om en MeToo-sag.

Nu har SønderjyskE valgt at kommentere på forløbet i en pressemeddelelse.

Her nævner de først, at de i starten af sagen ikke ønskede at kommentere på sager, der handlede om tidligere medarbejdere, da de ville tage hensyn til den kvinde, som er impliceret i hændelsen med Haysen.

Men på grund af mediernes skriveri om sagen kommenterer de nu på personalesagen om chikane mod en tidligere medarbejder, som de fik kendskab til den 17. februar 2021, da marketingchef Kell Haugaard og administrerende direktør Klaus Rasmussen modtog henvendelsen fra kvinden, som samtidig også henvendte sig til AGF.

- Hans Jørgen Haysen blev hurtigt konfronteret med henvendelsen og derefter dens naturlige konsekvens. Samtidig rakte vi ud til vores tidligere medarbejder, og vi har efterfølgende haft en positiv dialog og endda et godt møde med hende. 

- Hun har både skriftligt og mundtligt bedt om diskretion, og det ønske har vi naturligvis respekteret, skriver klubben og fortsætter:

- I SønderjyskE tager vi skarpt afstand fra chikane i en hver afskygning. Vi tolererer ikke diskrimination, og vi forlanger af alle vores medarbejdere, at de behandler hinanden ordentligt. 

- Vi er kendt for vores sammenhold og særlige DNA. Derfor reagerer vi også skarpt og konsekvent, hvis vores værdier bliver tilsidesat.

Til slut i meddelelsen skriver SønderjyskE, at de håber, at kvinden i sagen får den fred, som hun har et behov for.

- I denne meget kedelige sag har vi som altid gjort alt for at handle professionelt og ansvarligt. 

- Vi har håndteret henvendelsen hurtigt og med den største diskretion, og herunder har vi valgt at række ud til vores tidligere medarbejder, der modigt og i tillid til, at vi kunne håndtere hendes henvendelse diskret og ordentligt, valgte at betro sig til os, skriver SønderjyskE og slutter:

- Hun har næppe forudset, at hendes henvendelse skulle have de konsekvenser, som den nu har fået. 

- For hendes skyld er det vores store håb, at alle herefter vil lade hende i fred og respektere, at hun har et stort behov for at komme videre og næppe er rustet til at være central figur i en sag, der nu er en mediesag.

KØB BILLETTER TIL AGF's KOMMENDE HJEMMEKAMPE HER!


Af Raymund Nelausen
Lørdag 17. april
Fredag 16. april