Luk

SE om sløjfede lørdagskampe: Godt for alle

| Superligaen | 0 kommentarer
SE om sløjfede lørdagskampe: Godt for alle
Foto: Jan Christensen / Getty Images

Infoboks

Lyngby - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (26/07)
NordicBet 3,00 3,35 2,40
Oddset 3,25 3,55 2,15

SønderjyskE's sportschef Hans Jørgen Haysen er udpræget tilfreds med, at lørdagskampene i Superligaen er skåret væk.

Lørdagskampene i Superligaen er skåret væk fra den kommende sæson, hvor der i stedet spilles to kampe klokken 14.00 søndag. 

Og fra næste sæson ryger også fredagskampene.

SønderjyskE havde i den forgangne sæson fire lørdagskampe og ni fredagskampe, og sportschef Hans Jørgen Haysen er udpræget tilfreds.

- Vi har været fortaler for ændringerne, for vi mener, at det er klart bedre for produktet, at der er så mange fans, tilskuere og sponsorer og dermed larm på stadion som muligt.

- Indtil nu har de haft fire dage i kalenderen at forholde sig til, og det er svært for alle at ramme de helt rigtige huller, siger Haysen til bold.dk og fortsætter:

- Nu bliver mulighederne indsnævret i forhold til dage, og der er også kommet to kampe på samme tid, så det er blevet nemmere at forholde sig til, og det kommer forhåbentlig til at betyde endnu flere folk på stadion.

- Det giver også os som klub større muligheder for at promovere kampene og klubben og for at lave arrangementer. Der er i første omgang i hvert fald blevet én dag mindre at forholde sig til, og det er dejligt for alle.

Der vil fortsat være enkelte lørdagskampe i Superligaen, da det kan give mening i forhold til især mesterholdets deltagelse i Champions League.


Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 23. juli
Mandag 22. juli