Luk

SE-profil: Tophold lukker ikke disse mål ind

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

OB - SønderjyskE 2-1
Superligaen Grundspil
30' 1-0 Jørgen Skjelvik
39' 2-0 Mads Frøkjær-Jensen
44' 2-1 Daniel Prosser

SønderjyskE-forsvarer Stefan Gartenmann er frustreret over de to mål, holdet lukkede ind mod OB, for den slags ville tophold ikke tillade, siger han.

SønderjyskE tabte nok engang i 3F Superligaen, da det mandag blev til et 1-2-nederlag mod OB, men det var ifølge Stefan Gartenmann unødvendigt.

Forsvarsspilleren mener i hvert fald, at tophold ikke ville tillade at indkassere den slags mål, og det frustrerer ham, at heldet ikke gik sønderjydernes vej.

- Det er frustrerende, at vi indkasserer sådanne mål. Tophold tillader ikke at lukke sådanne mål ind, men når vi er i tabellen, hvor vi er nu, går heldet ikke altid din vej, siger Gartenmann til Der Nordschleswiger.

- Men når det er sagt, skal vi score mindst et mål mere og tage et point med os. Vi har følelsen af at have kampen under kontrol i lange perioder, og at vi har adskillige chancer for at score. Det gør det kun mere frustrerende og irriterende.

SønderjyskE har blot vundet én kamp i sæsonen og ligger næstsidst i rækken.


Af Sara Margren
Søndag 26. september