LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

SE siger også farvel til Beck og Storm

| Superligaen | 9 kommentarer
SE siger også farvel til Beck og Storm
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
SønderjyskE siger til nytår farvel til tre spillere, da Morten Beck og Bo Storm ligesom Baldur Sigurdsson forlader klubben.

SønderjyskE's Morten Beck og Bo Storm har begge kontraktudløb til nytår, og ingen af de to spillere fortsætter i klubben i 2016.

SønderjyskE meddeler på sin hjemmeside, at Beck og Storm begge har spillet sin sidste kamp for klubben, og der meldes intet om, hvor de fortsætter karrieren.

- Morten Beck er ung, og har brug for fast spilletid, hvis han skal fortsætte sin udvikling. Det står han umiddelbart ikke til at få hos os, og vi siger derfor tak for hans indsats i denne omgang, siger sportschef Hans Jørgen Haysen, og udtaler om Bo Storm:

- I de få kampe, han har spillet, har vi set det kæmpe potentiale og tekniske niveau, som han besidder. Han har nu brug for at blive helt skadesfri, og herefter komme stille og roligt i gang med fodboldkarrieren igen.

Baldur Sigurdsson har, som det tidligere er meldt ud, skrevet kontrakt med Stjarnan i hjemlandet Island.

Stream Randers FC – SønderjyskE på Eurosport Player
Advertisement

Af Mikkel Nøhr

9 kommentarer

badazz 13:49          
- I de få kampe, han har spillet, har vi set det kæmpe potentiale og tekniske niveau, som han besidder
Hvis potentialet virkeligt var så kæmpe, så forlængede man nok med ham :)
Men fair nok at give ham en god afskedshilsen selvfølgelig.
Foggy 14:00          
Super ærgerligt med Bo Storm. Han besidder nogle tekniske evner, som hos de fleste danske Superliga-spillere er en mangelvare. Desværre har han nærmest været kronisk skadet i SE, og derfor er det forståeligt, at kontrakten ikke forlænges.

Beck har også nogle mangler, før han kan etablere sig i den bedste række.
XorpiZ 14:04          
Hvis potentialet virkeligt var så kæmpe, så forlængede man nok med ham :)
Men fair nok at give ham en god afskedshilsen selvfølgelig.
Det ville være dumt at forlænge med ham. Jeg tror ikke han har spillet en hel kamp i de tre år han har været i klubben.

Men dygtig er han uden tvivl.
Alle Achtung 14:22          
af de tre er det vel også kun Baldur der spillede. Hollænderen er vel en direkte erstatning.
sixixix 14:39          
Storm var uheldig og klubben selvfølgelig ligeså. Havde han kunne spille i hver kamp, havde han, tror jeg, været en profil i ligaen og solgt videre. Beck... tja... Jeg troede på ham, men det gjorde klubben ikke. Sigurdsson var god, men ikke bedre end de vi hentede. Fair nok, alt taget i betragtning. Lazarettet er ved at svinde ind. -og vi kan bruge penge på spillere der ikke er skadet... TJEEEEK!
Alle Achtung 15:15          
"Lazarettet er ved at svinde ind"

ja- på nær Kløve er det vel tomt? Dal Hende må da være klar til opstarten.
roede_orm 15:33          
"Lazarettet er ved at svinde ind"

ja- på nær Kløve er det vel tomt? Dal Hende må da være klar til opstarten.
Lige præcis, og det skyldes, at Ayoub Sørensen, som ikke nævnes i artiklen, også har kontraktudløb ved årsskiftet (eller er jeg galt på den?)
Onsdag 17. oktober
Tirsdag 16. oktober