Luk

SE-stopper: Skal til at hanke op i os selv

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - AC Horsens 2-3
Superligaen Nedrykningsspil
32' 1-0 Patrick Banggaard
35' 2-0 Haji Wright
59' 2-1 James Gomez
72' 2-2 Casper Tengstedt
73' 2-3 Casper Tengstedt

SønderjyskE-spillerne skal hanke op i dem selv i nedrykningskampen, erkender Patrick Banggaard, der er meget utilfreds med holdets anden halvleg mod AC Horsens.

SønderjyskE kollapsede søndag mod bundproppen AC Horsens, da de smed en 2-0-føring og tabte 2-3.

SønderjyskE-forsvarer Patrick Banggaard kalder anden halvleg for 'under al kritik', og spillerne skal til at hanke op i sig selv, siger han.

- Hvis jeg vidste det, stod vi ikke i den her situation. Lige nu er det pointmæssigt slet ikke godt nok, siger Patrick Banggaard.

- Vores anden halvleg var under al kritik, og vi skal til at hanke op i os selv lige nu. Vi er stadig i en position, hvor vi selv kan afgøre tingene, og vi er ikke afhængige af andre.

- Det er det positive, vi kan tage med, men det er klart, at der skal til at ske noget, siger Banggaard.

Banggaard havde efter slutfløjt ikke nogen god forklaring på, hvordan det kunne gå så galt mod Horsens.

- Det er jo noget af det, vi skal til at snakke om nu, hvad det lige er, der er galt. Det er ikke godt nok, at Horsens kan score tre mål på 10-15 minutter. Det er slet ikke godt nok.

Hvor bekymret skal man være, når I taber til bundholdet?

- Det ved jeg ikke. Selvfølgelig ligger vi i en situation, hvor vi spiller med om nedrykning. Det er vi alle sammen bevidste om, men vi har selv muligheden for at afgøre det.

SønderjyskE har tabt de seneste fire kampe.


Af Sara Margren
Mandag 17. maj
Søndag 16. maj