Thomas Frank fik lørdag et rødt kort efter slutfløjt, da Brentford tabte 1-2 hjemme til Wolverhampton i Premier League. Se situationen øverst i artiklen.
Lørdag var ikke en god dag på kontoret for Thomas Frank.
Hans Brentford-mandskab tabte 1-2 hjemme til Wolverhampton, og som om nederlaget ikke skulle være nok, så blev Frank også præsenteret for et rødt kort efter kampens slutfløjt.
I situationen kom Thomas Frank ind på banen efter kampens afslutning, hvor han tydeligt diskuterede med gæsternes Joao Moutinho og Ruben Neves.
På vej ud af banen sagde Frank noget til dommeren, der fik ham til at præsentere den danske manager for et gult kort. Herefter vendte Frank sig om og sagde noget til dommeren igen, som herefter hev det røde kort op ad lommen.
Du kan se hele situationen øverst i artiklen.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.