Sadio Mané var involveret i et voldsomt sammenstød i løbet af Senegals kamp mod Kap Verde, da han stødte hovederne sammen med modstanderens Vozinha. Liverpool-spilleren har det dog godt.
Sadio Mané og resten af Senegal-mandskabet kunne tirsdag booke en billet videre i Africa Cup of Nations, da de slog Kap Verde med 2-0 efter et mål af blandt andet Liverpool-profilen.
Det var dog heldigt, at Mané overhovedet var på banen efter 63 minutter, da han sendte bolden ind i netmaskerne, da han forinden var involveret i et vildt sammenstød med Kap Verdes keeper, Vozinha.
Her kom Vozinha flyvende ud af sit felt og gik op i en hovedstødsduel, hvor han dog kolliderede med Mané, som faldt voldsomt til jorden.
Mané endte dog også med at blive udskiftet senere i opgøret, men han skriver dog på sin Instagram, at han har det godt efter uheldet, hvor han desuden takker for folks hilsner.
Hvis I fortsat ikke har set sammenstødet, så er det muligt øverst i artiklen.
2 kommentarer
Sender Mané i gulvet og har travlt med at rejse sig op og gå rundt bagefter (til trods for lægestab og holdkammeraters opfordring til at stoppe/sætte sig) - naturligvis uden lige at smutte hen til Mané for at se, om han er OK.
Stærk type - eller måske også bare en smule omtumlet i situationen.
Godt Mané har det godt. Vildt, at han kunne spille videre.
Godt at begge spillere kunne rejse sig fra situationen i sidste ende, men ingen af dem burde have spillet videre. Mané var også mere end lidt groggy..