FC København fyrede i weekenden manager Ståle Solbakken, og efterfølgende fortalte klubbens ledelse, at man endnu ikke havde udset sig en permanent afløser.
Midlertidigt står Hjalte Bo Nørregaard for holdet sammen med sportslig leder William Kvist, og ifølge FCK-medejer Lars Seier har man ikke travlt med at finde en ny kandidat, for man vil se mulighederne an, når trænere rundt om ved, at der er et ledigt sæde i FCK.
- Selvfølgelig kunne vi være hoppet ud og taget en eller anden, som sikkert kunne have gjort et okay job, men vi vil godt lige se, om der viser noget rigtig interessant, som vi ikke kunne have forudset, og det er en af grundene til, at vi giver det lidt luft, siger Seier til avisen og tilføjer:
- Folk ved godt, at der er et job nu, og der er mange, der melder sig på banen, så det tager ikke nødvendigvis lang tid.
Hjalte Bo Nørregaard var inden sin midlertidige cheftræner-tjans U19-træner i FCK.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga































