Luk

Seks mål i actionfyldt West Ham-comeback

| Premier League | 3 kommentarer

David Moyes' tropper fra West Ham var bagud to gange, men vendte et truende nederlag mod Newcastle til en flot 4-2-sejr på St. James Park.

Newcastle og West Ham skulle søndag sparke deres respektive Premier League-sæsoner i gang i det nordøstengelske.

Dena affære trak David Moyes og West Ham sig bedst fra, med en 4-2 sejr.

Det var ellers hjemmeholdet, der efter bare fem minutter kom foran, da Callum Wilson headede bolden i kassen til en tidlig føring for The Magpies.

Allan Saint-Maxim afdriblede to mand ved mållinjen på kanten af feltet, og han kunne sende et følt indlæg i panden på Wilson, som fra klos hold headede bolden ind bag chanceløse Lukasz Fabianski.

12 minutter senere blafrede netmaskerne igen, men denne gang var det gæsterne, der kom på tavlen.

I første omgang blev udligningen underkendt for offside, da det lignede at Jarrod Bowen havde sidste fod på bolden.

Et hurtigt VAR-tjek omstødte dog offside-kendelsen på Bowen, da han først rørte bolden efter den havde krydset målstregen. Aaron Cresswell, som lagde indlægget, blev i stedet krediteret for scoringen.

Kampen bølgede frem og tilbage halvlegen igennem, indtil fem minutter før pausen.

Her kunne hjemmeholdet nok engang bringe sig foran på et hovedstød.

Jacob Murphy satte panden på Matt Ritchies velplacerede indlæg. Ritchie havde forinden foretaget et overlap på venstrefløjen, og blev spillet fri af Almirón efter fornemt genpres.

De to hold gik til pause ved stillingen 2-1 efter en underholdende halvleg.

Comeback fra gæsterne

I anden halvleg kom Newcastle godt ud, men alligevel var det West Ham der kunne score kampens fjerde mål.

På et indlæg helt nede ved linjen, fandt Michail Antonio Said Benrahma, som med kampens tredje hovedstødsmål kunne bringe gæsterne tilbage i opgøret med stillingen 2-2 efter 52 minutters spil.

Udligningen kickstartede et comeback for West Ham.

Efter godt og vel en time blev gæsterne tilkendt et straffespark på en tackling fra Jacob Murphy.

En nedfaldsbold fra et drøn på overlæggeren landede hos Fornals, og vurderingen fra både dommer og VAR-rum var, at Murphy ramte manden og ikke bolden.

Antonio tog straffesparket, men brændte med et dårligt spark og en god redning fra Woodman. Tomas Soucek var undertiden hurtig over riposten, og han kunne bringe The Hammers foran.

Blot tre minutter senere måtte Woodman nok engang fiske bolden ud af netmaskerne.

En hurtig omstilling startet af en Antonio-aflevering til Benrahma, endte hos Antonio igen, som resolut kunne gøre det til 4-2 for Moyes' tropper.

Den stilling holdt kampen ud, og David Moyes' tropper kunne tage en fortjent sejr med hjem til London.


Af Cillian Murphy
Mandag 25. oktober
Søndag 24. oktober