Luk

Selvmål sikrede Real Madrid sejren mod Sevilla

| La Liga | 13 kommentarer

Infoboks

Sevilla - Real Madrid 0-1
La Liga
55' 0-1 Yassine Bounou

Vinicius Junior fik efter 55 minutter spil den sidste berøring på bolden, som Bono i Sevilla-målet dirigerede i eget net til slutresultatet 1-0 til Real Madrid.

Blot ét point skilte Sevilla og Real Madrid ad, da de to klubber lørdag eftermiddag tørnede sammen på Estadio Ramon Sanchez Pizjuan.

De forsvarende mestre fra Real Madrid gik ind til opgøret uden en sejr i de seneste tre ligakampe, mens Sevilla havde vundet deres tre seneste ligaopgør.

Få sekunder inde i opgøret blev Vinicius spillet fri i feltet, og fra en skarp vinkel fik brasilianeren sendt bolden på tværs af målet og få centimeter fra stolpen i modsatte side.

Sevilla fik herefter tilkæmpet sig et overtag på bolden, men det var Real Madrid, der efter fire minutter igen var millimeter fra at bringe sig foran.

Bono brugte for lang tid på at cleare bolden få meter fra baglinjen, og i skudøjeblikket blokerede Vinicius bolden, som landende lige foran stregen, hvor Karim Benzema stod klar. Franskmanden formåede dog ikke at få en berøring på nedfaldsbolden, og kort før Vinicius kunne sparke bolden i kassen, fik Bono fanget den i sin favn få centimeter fra stregen.

Efter 20 minutters spil fik Toni Kroos bolden for fødderne kort ude foran feltet, og med et kontrolleret indersidespark sendte han bolden få centimeter fra det modsatte hjørne.

Karim Benzema var efter 37 minutter tæt på at bringe gæsterne. Bono fik det dog yderste af fingrespidserne på skudforsøget fra franskmanden, der måtte se bolden blive puffet få centimeter forbi stolpen.

Sevilla formåede ikke at sende et eneste skud inden for rammen, og da Real Madrid ikke udnyttede deres chanceovertag, sluttede første halvleg målløst.

Få minutter inde i anden halvleg viste Luuk de Jong eksempler på sin imponerende teknik, da han på et indlæg fra fløjen forsøgte sig med et saksespark. Bolden blev sendt hårdt mod mål, men Thibaut Courtois fik grebet bolden sikkert.

Tre minutter senere måtte Sevillas Bono hive bolden ud af eget net. Vinicius fik på et indlæg prikket til bolden med det yderste af støvlen. Det var ikke nok til at rette bolden mod mål, men i Bonos aktion fik han blokeret bolden i eget net. 1-0.

Sevilla havde også i anden halvleg svært ved at nedbryde Real Madrids forsvar. Det lykkedes Nemanja Gudelj at sende bolden afsted mod mål, men bolden fra frisparket langt ude fra feltet susede forbi stolpen.

Sevilla dominerede boldomgangen i anden halvleg mod et Real Madrid-mandskab, der satte sig længere og længere tilbage i banen.

På trods af et stort overtag lykkedes det ikke hjemmeholdet at veksle deres boldovertag til mål eller store chancer, og da Real Madrid ikke fik skabt muligheder på kontraangrebene, sluttede opgøret med en udesejr på 1-0.

Med sejren kravler Real Madrid op på en tredjeplads med fire point op til Real Sociedad på førstepladsen, mens Sevilla forbliver på femtepladsen.


Af Lasse Rene

13 kommentarer

Sims91 18:10          
Meget vigtig sejr og flot udebanepræstation mod et hold, der havde sparet alle spillerne til lejligheden. Kampen på onsdag er dog endnu vigtigere. Der skal en sejr i hus. Der er ikke råd til flere rutsjebaneture nu efter en god præstation.
Slettet(102232210801) 18:14          
godt nok elendigt målmandsspil af bono. han skylder til resten af sevilla spillerne. men endnu en usikker kamp fra real.
ligaes 18:17          
@anti

Bono lavede et par store fejl, men ikke ved målet ?? Den bliver rettet af to gange.

Overordnet set en stærk kamp, særligt første halvleg. Sevilla havde jo nærmest intet udover et langskud og 2 flotte saksespark. Ingen gennemspillede angreb
Har Svaret på ALT 18:39          
Haha.. antifodbold, hvor er du en ynkelig lille Skvat af en Barca fan at være.

Med Reals nuværende form in mente, så skal man først have en ordentlig Dosis Selvtillid på Resultatfronten, så kan det Polerede spil komme senere!

Det akkurat det samme som udspillede sig for fit eget hold.
Nu har de resultaterne med sig og stille og roligt bygger de nu på ift, Spillet.

Tror mere du skal bekymre dig om jeres Situation med Messi Kontrakt, som vel er det Største og Første Problem dit hold skal løse, lige så snart man har valgt en ny Præsident i slutningen af Januar.
TJensen 19:04          
@Antifodboldt, jeg er helt enig med dig, (Barca fan eller ej), deres målmand bliver hele 2 gange taget med bukserne nede mod Vini og hans fart.

Men at det var en usikker kamp ved jeg ikke rigtig, havde Sevillia 3 skud på mål?
Nacho og Lucas i forsvaret, så er det vel meget naturligt at der er lidt stress på, men stort set var der godt styr på Sevillia og en ret underholdende kamp i dag.
Kasperyolo 19:19          
Nogen der kan fortælle hvordan asensio spillede efter han kom ind? Synes han er faldet af på den.
A7X4ever 19:22          
Haha.. antifodbold, hvor er du en ynkelig lille Skvat af en Barca fan at være.

Med Reals nuværende form in mente, så skal man først have en ordentlig Dosis Selvtillid på Resultatfronten, så kan det Polerede spil komme senere!

Det akkurat det samme som udspillede sig for fit eget hold.
Nu har de resultaterne med sig og stille og roligt bygger de nu på ift, Spillet.

Tror mere du skal bekymre dig om jeres Situation med Messi Kontrakt, som vel er det Største og Første Problem dit hold skal løse, lige så snart man har valgt en ny Præsident i slutningen af Januar.
Nu så jeg ikke kampen, men, er det ikke ret selvmodsigende først at kritikere manden for at mene Real var usikre for så efterfølgende bekræfte at man pt ikke har super meget selvtillid og sejrene pt skal i hus på hårdt arbejde og det polerede spil så må komme senere?
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar