Luk

Sen Elche-scoring afsluttede kedelig statistik

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Elche - Espanyol 2-2
La Liga
23' 1-0 Lucas Boye
51' 1-1 Manu Morlanes
52' 1-2 Raul de Tomas
84' 2-2 Dario Benedetto

Elches Dario Benedetto dukkede op i det 84. minut i kampen mod Espanyol og udlignede til 2-2. Det var første gang i sæsonen, at Elche scorede mere end et mål i en kamp.

To hold i den nederste halvdel af La Liga kolliderede, da Espanyol skulle til Estadio Manuel Martinez Valero for at møde Elche.

Senest tabte Elche med 0-1 til Vallecano, mens Espanyol kom med en sejr over Cadiz.

Efter ni minutters spil lobbede Elches Fidel kuglen i mål, men han blev efterfølgende fløjtet offside.

Hjemmeholdet fik dog noget at juble over et kvarter efter. Lucas Boye erobrede selv bolden dybt inde på Espanyols banehalvdel, hvorefter han drev den frem og bankede kuglen fladt ind bag Diego Lopez i målet. 

1-0 til Elche på et virkelig flot mål.

Efter scoringen gik kampen i stå, og de store højdepunkter var der ikke mange af.

Men det blev der lavet om på i anden halvleg.

Efter pausen blev Manu Morlanes sendt på banen for Espanyol, og det var en rigtig god idé. Han havde blot være på banen i seks minutter, da han sendte bolden i nettet langt udenfor feltet og udlignede.

Elche havde dårligt nok givet bolden op, før den lå i rosen igen. Denne gang ved Raul de Tomas, som vendte det hele på hovedet for gæsterne, der nu var foran med 2-1 på to mål på under to minutter.

Med fem minutter tilbage af opgøret kom Elche dog tilbage. 

Dario Benedetto udlignede for hjemmeholdet og sikrede samtidig sit mandskab scoring nummer to i samme kamp for første gang i den her sæson.

Dermed fik de afsluttet den kedelige stime.

Flere scoringer kom der ikke, og det sluttede derfor helt lige med et 2-2-resultat. Elche er fortsat på en 14. plads, mens Espanyol stadig indtager en plads som nummer 11 i La Liga.


Af Rasmus Glud
Mandag 6. december
Søndag 5. december