Luk

Senegal og Algeriet videre i Africa Cup

| Africa Cup of Nations | 0 kommentarer

Både Algeriet og Senegal vandt mandag aften deres sidste gruppekampe ved Africa Cup og Nations og er videre til ottendedelsfinalerne.

Det lykkedes både Senegal og Algeriet at spille sig 'planmæssigt' videre fra gruppe C ved Africa Cup of Nations, da de mandag aften mødte henholdsvis Kenya og Tanzania.

Senegal måtte dog hen til det 63. minut, før det begyndte at ligne en sikker kvalifikation til ottendedelsfinalen, for første da bragte Ismaila Sarr holdet på 1-0 med et skud op i nettaget.

Derefter tog Liverpool Sadio Mané over, idet han først overrumplede to forsvarere og scorede på en friløber, inden han lukkede og slukkede til 3-0 på straffe med et lille kvarter igen.

Også Algeriet vandt 3-0, da de samtidig mødte Tanzania, på to mål af Adam Ounas og et enkelt af Islam Slimani.

Algeriet vinder gruppe C med maksimumpoint for tre sejre, mens Senegal snupper andenpladsen med seks point. Begge hold er videre til ottendedelsfinalerne.

Kenya bliver nummer tre i gruppen og må vente og se, om de kan snige sig videre blandt de bedste tre'ere i grupperne.


Af Thor Carlskov
Mandag 18. oktober