Luk

Sent Boysen-mål sikrede Helsingborg et point

| Allsvenskan | 1 kommentar
Sent Boysen-mål sikrede Helsingborg et point
Foto: Getty Images

David Boysen blev indskiftet og scorede en kasse, da Helsingborg torsdag spillede 1-1 mod GIF Sundsvall i Allsvenskan.

Torsdag skulle Helsingborg forsøge at revanchere mandagens nederlag til IFK Göteborg, da GIF Sundsvall kom på besøg i Allsvenskan.

Både David Boysen og Anders Randrud startede på hjemmeholdets bænk, og derfra kunne de se første halvleg ende uden scoringer.

David Boysen blev indskiftet efter 66. minutter, men efter 73 minutter kunne han se gæsterne tage føringen da Linus Hallenius blev stukket i dybden og gjorde det til 1-0.

Bedst som det lignede et nederlag til Helsingborg, slog David Boysen dog til.

To minutter før tid modtog han en bold i feltet, som han efter to forsøg fik dirigeret i mål til kampens resultat, 1-1.

Det var danskerens første mål for Helsingborg siden ankomsten til klubben i februar. 

Helsingborg har syv point efter de første fem kampe i sæsonen.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

1 kommentar

SpecialOne 09:04          
Anders Randrud ??
Onsdag 19. juni
Tirsdag 18. juni