Luk

Sent straffespark kostede VFF-sejr på Amager

| 1. Division | 10 kommentarer

Infoboks

Fremad Amager - Viborg FF 1-1
1. division
83' 0-1 Sebastian Grønning
90' 1-1 Lukas Engel

I en hæsblæsende afslutning kom Viborg foran 1-0, inden Fremad Amager udlignede til 1-1 på et sent straffespark. Sebastian Grønning nettede for Viborg, mens Lukas Engel sikrede point for Fremad Amager.

Lørdag eftermiddag var der lagt op til et offensivt festfyrværkeri i 1. division, da Fremad Amager tog imod topholdet Viborg.

De to hold var nemlig rækkens mest scorende hold i sæsonen inden kampen, men allerede inden startfløjtet kunne Viborg-tilhængere gyse lidt, da topscorerne Jakob Bonde og Sebastian Grønning ikke var med fra start. 

Bonde var ude med karantæne, mens cheftræner Jacob Neestrup gav startplads til Younes Bakiz i stedet for bænkede Grønning.

Hos Fremad Amager var topscorerne Kristoffer Munksgaard og Emmanuel Toku med, men farlige Pierre Larsen var ude af truppen.

I kampens indledning fik Fremad Amager med en kompakt defensiv lukket ned for Viborgs småspil foran feltet, og først efter 11 minutter kom kampens første mulighed.

Younes Bakiz takkede for tilliden og driblede på tværs af Fremad Amagers feltkant, og han trykkede til sidst mod mål, men hans afslutning tog træværket. 

Viborg startede bedst og befandt sig ofte foran Fremad Amager-feltet, men topholdet udnyttede ikke sit overtag.

Som halvlegen skred frem kom værterne bedre med, men de to hold, som er kendt for sine offensive styrker havde problemer med at skabe chancer, og det skyldtes blandt andet en række hårde dueller, som gav flere spilstop.

Op mod pausen var Fremad Amager bedst, og Emmanuel Toku var tæt på at bringe værterne foran med et hårdt langskud, men afslutningen sneg sig lige forbi mål.

Dermed 0-0 ved pausen.

Anden halvleg mindede meget om første halvleg, hvor de to hold udlignede hinanden godt. Der var få store muligheder, og derfor var det ofte langskud, der skulle skabe noget spænding.

Sådan et var Toku tæt på med efter 60 minutter, inden Kristoffer Munksgaard på det efterfølgende hjørne vandt sin duel og headede lige forbi mål.

Syv minutter senere var den tidligere Brøndby-midtbanespiller Kasper Fisker også i gang, da han testede Patrik Gunnarsson med et nyt langskud.

Ind ville skuddene ikke for Fremad Amager, og da Viborg-topscorer Sebastian Grønning kom på banen, lugtede det af mål. 

Det kom da også efter 83 minutter, da Grønning kom højest på et hjørnespark, som han med hovedet sikkert dirigerede i mål til 1-0 – en scoring, der var Grønnings 10. i sæsonen.

Fremad Amager skubbede langt frem mod slutningen af kampen, men Gunnarsson tog blandt andet endnu et godt Toku-forsøg, og det lignede langt ind i overtiden, at Viborg skulle snuppe sejren.

Men i det 93. minut nedlagde Lars Kramer en Fremad Amager-spiller, og så kunne anfører Lukas Engel stensikkert sparke udligningen i mål fra straffesparkspletten.

1-1 blev kampens resultat, og dermed er Viborg fem point foran andenpladsen Esbjerg, som har en kamp i hånden.

Fremad Amager er nummer fem med 20 point.


Af Jonas Dalgård

10 kommentarer

Soccerpop 15:59          
Shit Kramer må sove dårligt i nat. Lad ham dog løbe for helvede...

Ringe kamp og dårligt set af Neestrup med Seb på bænken. Bakiz gjorde det sådan set fint, men han lå alene mod tre kæmpe brød i forsvaret og det var åbenlyst, at det ikke fungerede.

Aaquist med et af de ringeste indhop jeg længe har set. Uhyggeligt så mange bolde han nåede at smide væk.

Alt i alt noget pis. Lorte måde at smide to vigtige point.
Perh61 16:00          
Øvvvvvvvvvvvvvvvvv!

Så tæt på endnu en suveræn sejr og så smider VFF det hele til sidst.

Det var ærgerligt, at holdet ikke kunne holde føringen kampen ud. Men vi kan vel ikke blive ved med at vinde...
Midtjyde 16:07          
Tja...

1-1 er vel fair nok - spillet var OK, resultat til at leve med - men det er altid ærgerligt når de andre har marginalerne til allersidst
Det er dælme ikke meget Kramer rører amagerspilleren - men den kan selvsagt dømmes ... og blev det

Nå - vi er stadig nr 1 med en fin margen til de øvrige ... og stadig ubesejrede - hvem havde lige troet det inden sæsonen
Bakiz og Putros spillede fremragende - og ingen faldt igennem (dog plejer Bech og Kaastrup at levere lidt bedre end i dag)

Hobro, SIF, Fredericia, Amager har været de seneste 4 - jeg havde på forhånd været tilfreds med 6 point i disse - og de gav 8 ... det er da mere end godkendt

Jeg syntes i øvrigt Amager ser rigtigt stærke ud - kan slet ikke forstå at de har tabt 6 kampe hidtil ....

Jeg havde tippet at Seb. Grønning ville starte ude - han har set tung ud de sidste 2-3 kampe - og jeg giver nok kommentatorerne ret i at det var genialt med Bakiz på top - han var vel banens bedste i første halvleg (jvf kommentarerne ... og undertegnede)

Næste gang starter Seb. Grønning inde igen - og Bakiz får en af kanterne
Hvem Bonde erstatter i start 11´eren ved jeg ikke .... måske Jeppe Grønning (er ikke helt skarp på om hans gule kort giver karantæne)
finepix 16:20          
OK resultat med VFF øjne - selvom det falder til sidst, men med sæsonens held in mente, fordeles goderne jo jævnt - vi har haft det held som vi skulle have til rigelighed de første kampe-så ok denne gang.
Ayelads 16:46          
Slet ikke enig i din analyse, Soccerpop. Synes klart, af VFF var det bedste hold i dag og fortjente sejren. Desuden synes jeg også, at Bakiz gjorde det glimrende og at det var en lille genistreg af Neestrup. Ulækkert at tabe 2 point i overtiden, men vi er stadig ubesejret og fortjente sejren. Godt spillet, gutter.
bjarkedenstore 17:12          
Perfekt så kan Efb hente ind på Viborg.
Håbe på Viborg gå ned i foråret.
dgh1896 17:13          
Helt enig, Ayelads. Og så fatter jeg intet af at FA kun har fået 20 point, synes det er et fremragende hold. De må være voldsomt ustabile.
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar