Luk

Sent VAR-straffe kostede Tottenham sejren

| Premier League | 88 kommentarer

Infoboks

Tottenham - Newcastle 1-1
Premier League
25' 1-0 Lucas Moura
90' 1-1 Callum Wilson

Pierre-Emile Højbjerg spillede hele kampen, da Tottenham spillede 1-1 mod Newcastle i Premier League på et sent straffespark af Callum Wilson.

Tottenham skulle søndag følge op på deres flotte 5-2-sejr over Southampton, hvor Harry Kane stod for fire assists, mod Newcastle på hjemmebane i Premier League. 

Tottenham havde danske Pierre-Emile Højbjerg med fra start på midtbanen, og han spillede hele kampen for hjemmeholdet.

Hjemmeholdet startede kampen godt, og der var forsøg til både Harry Kane og Giovani Lo Celso, der dog ikke fik scoret.

I det 25. minut lykkedes det dog for hjemmeholdet, da Harry Kane driblede i Newcastle-feltet og sendte et flot og fladt indlæg mod mål. Det passerede mellem venner og fjender, og så stod Lucas Moura klar på bagerste stolpe og prikkede Tottenham foran 1-0.

Kanes assist var dermed hans femte i de sidste to kampe.

Kane og Heung-Min Son havde begge mulighede for at score kort efter, men stillingen forblev 1-0 i første halvleg.

Anden halvleg var uden de helt store målchancer som i første halvleg.

Newcastle pressede på til sidst, og det var lige ved at gå galt for Tottenham, da Ben Davies forsøgte at cleare en bold, men i stedet sparkede han bolden lige ind på Højbjerg og skabte en farlig situation.

I kampens sidste overtidsminut fik Newcastle et straffespark, efter en lang pause, hvor dommeren var ude at kigge på VAR-skærmen for at se, om Eric Dier havde hånden på bolden.

Straffesparket blev dømt, og det sparkede Callum Wilson i mål til 1-1.

Kampen endte derfor 1-1, efter Newcastle stjal et point sent i kampen.

Med resultatet har både Tottenham og Newcastle fire point efter de tre første kampe.


Af Johannes Skjøth

88 kommentarer

Sims91 16:59          
Man kan forstå Kane er i sine følelsers vold, men det er jo håbløst at få et rødt kort efter kampen er slut. Nu er han ikke med mod Man Utd og han er oven i købet skadesfri og i rigtig god form pt.

edit: Det kan i øvrigt godt være, det var Joao Sacremento og ikke Kane, der fik kortet.
Cartman 16:59          
Dejligt med pointtab til Tottenham!
->Internazionale<- 16:59          
Serie A i sidste sæson!!!
Der Grüne 17:00          
Det er slut for mit vedkommende. Jeg er færdig med at se fodbold pga. VAR. Det er en kæmpe tragedie for fodbolden. Det er altødelæggende for sporten.

Om det er Chelsea, Arsenal eller mit eget hold der bliver udsat for det det lort - ligegyldigt. VAR har endegyldigt ødelagt fodbold.
Azza 17:00          
Det må blive en ny "meta" inden for fodbolden at få bolden ind i straffefeltet og så håbe, man kan fiske et tyndt straffe ud af ærmet. Nøj hvor er det usmageligt. Og så på en latterligt tyndt frispark. Fejlaflevering? Jamen jeg løber direkte ind i Højbjerg og håber på det bedste!
Gracjan17 17:01          
Var er da ødelæggende for fodbolden
Travhesten 17:01          
Tyveri.
Toons kunne intet, og bliver reddet af VAR. Fuck hvor er det klamt.
2 min forinden er der hånd på bolden i Newcastles felt, men det dømmes selvfølgelig ikke. Føj! Fodbold,er blevet en joke.
Mandag 26. oktober