Luk

Sepp Piontek bliver hyldet før Østrig-kamp

| VM | 31 kommentarer

Infoboks

Danmark - Færøerne
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F (12/11)
Oddset 1,04 13,50 38,00

Tidligere landstræner Sepp Piontek bliver hyldet tirsdag aften i Parken forud for kampen mod Østrig for hans indsats for det danske landshold. 

I 11 år stod Sepp Piontek i spidsen for det danske fodboldlandshold fra 1979 til 1990, hvor han var med til at lægge det fundament, som dansk fodbold står på i dag. 

Efterfølgende har han også været træner og teknisk direktør for oldboyslandsholdet, men i september sagde han stop. 

Derfor bliver han tirsdag aften hyldet for sine store indsats for dansk fodbold. Det sker forud for kampen mod Østrig, hvor DBU har opfordret folk til at komme tidligt, da der sker en række ekstraordinære aktiviteter, som 'du IKKE vil gå glip af'

- Vi glæder os til at komme ind og fyre den af i Parken, hvor vi får en helt suveræn aften. Jeg vil opfordre folk til at komme i rigtigt, rigtigt god tid, for der kommer også til at ske en masse ting inden kampen også, siger fodbolddirektør i DBU, Peter Møller til Go' Morgen Danmark og fortsætter:

- Jeg kan løfte lidt af sløret for, at vi blandt andet skal hylde Sepp Piontek og sige farvel til ham efter en lang og trofast karriere – specielt for dansk fodbold, hvor han virkelig har været en af grundpillerne for, at vi står her i dag.

- Sepp bliver hyldet inden kampen, og jeg vil opfordre alle fans til at komme og sige tak til Sepp for alt det, han har gjort for dansk fodbold. Vi skal hylde vores helte, mens vi kan.

Der er kampstart klokken 20.45, mens DBU's program starter 20.10. 


Af Andreas Roesen

31 kommentarer

Jake4 11:18          
Super fin idé at at hylde en mand der har betydet så meget for dansk fodbold. Håber meget det på et tidspunkt bliver Åge Hareides tur!
McMillian 11:38          
Det var præcis min tanke også. Der er meget at hylde Sepp for, men afskeden med Hareide var bare så uværdig, og han var virkelig god for landsholdet.
Sanchez23 11:43          
Ja, lad os hylde Åge for, at han i en periode på tre et halvt år fik os til at spille som Norge. Hvem husker ikke de tre fantastiske uafgjorte kampe mod stormagten Irland og det smukke VM-remis mod Australien? Selv i venskabskampene fik vi for alvor noget for pengene, når Panama blev sendt hjem fra Brøndby Stadion med et 1-0-nederlag i bagagen. Eller i Kosovo hvor vi havde Balkan-drengene helt ude i tovene, og hvor de kun med nød og næppe fik 2-2. Jeg kan slet ikke vente til, at Hareide skal hædres... Der findes i vores levetid vel sagtens kun Hjulmand, Olsen, Piontek og Richard Møller Nielsen, der overgår ham.
Lifetec 11:45          
Der findes i vores levetid vel sagtens kun Hjulmand, Olsen, Piontek og Richard Møller Nielsen, der overgår ham
Under "Bosse" var der nu også et par store fodboldoplevelser :-)

Jeg synes heller ikke Hareide har haft større betydning end så mange andre, men en af grundene til at hylde ham kunne være, at han blev "snydt" for EM pga. corona.
Tom Bold 11:52          
Efter en lang ørkenvandring formået Åke at kvalificere Danmark til to slutrunder.. Selvfølgelig skal Åke have sin hyldest..
Sanchez23 12:07          
Han er blevet slået til ridder af Dannebrog - nu må det simpelthen stoppe.

For mig var han landstræneren, der:
- Implementerede en spillestil ingen børn/unge kunne spejle sig i
- spillede et hav af kampe uafgjort mod modstandere, vi burde have kørt over
- spillede fire helt igennem anonyme kampe til VM

Af de (vist nok) 42 kampe han stod i spidsen for Danmark, var jeg positivt underholdt i de her kampe:
- 4-0 mod Polen i PARKEN
- 3-3 mod Schweiz (vel og mærke kun fra det 84. minut og frem)
- 5-1 kampen i Irland
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober