LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Serbien slog montenegrinske naboer

| International | 1 kommentar
Lækkert litauisk saksespark mod Montenegro
Highlights: Effektive Portugal nedlagde Skotland
Serbien slog montenegrinske naboer
Foto: Getty Images
Serbien vandt 2-0, da man torsdag aften besøgte naboerne fra Montenegro i Nations League. I puljens andet opgør vandt Rumænien 2-1 over Litauen, mens Skotland ude måtte se sig besejret af Israel, der vandt 2-1.

Der var naboære på spil, da Montenegro torsdag aften tog imod Serbien på hjemmebane i Podgorica.

De to lande, der tidligere var ét, ville gøre alt for at vinde og dermed sikre sig vigtige point i Nations League-puljen.

Efter knap tyve minutters spil fik Aleksandar Mitrovic en gylden mulighed for at bringe sit land foran. Montenegro begik straffe, og Mitrovic fik ansvaret fra 11 meter. Den tillid takkede angriberen for og bragte Serbien foran med 1-0.

Den stilling holdt indtil ti minutter før tid, hvor Mitrovic igen var på spil. Andrija Zivkovic fandt på fornem vis angriberen med plads i feltet, og så skulle bolden bare skubbes det sidste stykke over stregen.

Det var intet problem for Mitrovic, der dermed kunne lukke og slukke kampen til 2-0.

I puljens andet opgør slog Rumænien på udebane Litauen med 2-1 efter en scoring sent inde i dommerens tillægstid.

Resultaterne betyder, at Serbien indtager gruppens førsteplads med syv point for tre kampe, mens Rumænien og Montenegro følger på de næste pladser med henholdsvis fem og fire point. I bunden ligger Litauen uden point.

Andetsteds slog Israel på hjemmebane det skotske landshold, der blev reduceret til ti mand efter en times spil. Israelerne vandt opgøret 2-1. Dermed har både Skotland, Israel og Albanien tre point i en tæt gruppe 1 i Nations Leagues liga C.

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Daniel Laursen

1 kommentar

bruger 172823 10:22          
Fjerdeplads?? Det ligger sku på første plads Serbien !!!
Tirsdag 18. december
Mandag 17. december